Andorra
329 arter
Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra, er en suveræn mikrostat i Sydeuropa.
Geografi
Andorra ligger mellem Spanien og Frankrig i den østlige dele af bjergkæden Pyrenæerne og har et areal på 468 km2Det meste af territoriet ligger på sydsiden af bjergkæden. Undtaget er Solana d'Andorra i nordøst. Landet deler en grænse på 63,7 km med Spanien og 56,6 km med Frankrig.
Landskabet består hovedsageligt af bjerge med en gennemsnitlig højde på 1996 m. Bjergene er højest ved grænsen mod Frankrig og den sydøstlige del af grænsen mod Spanien. Det højeste bjerg er Comapedrosa, som ligger nordvest i landet og når en højde på 2.942 moh. Flere af landets bjergtoppe når over 2.500 meters højde.
Landskabet er formet af gletsjere under sidste istid og erosion efter dette. Bjerglandskabet deles i tre dale i et Y-mønster ved, at floderne Valira d'Orient og Valira del Nord mødes og danner Gran Valira. Dalene åbner sig i sydlig retning mod Catalonien. Hovedfloden Gran Valira er største flod og løber sydover gennem hovedstaden Andorra la Vella. Floden løber ind i Spanien på Andorras laveste punkt, 870 m over havet. Den største sø er Juclar, der er 0,29 km² stor. En anden vigtig sø er Engolasters.
Klimaet er lige som nabolandenes, men grundet højden er der mere sne om vinteren og lidt koldere somre. December til februar er koldeste måneder, mens juli er varmeste sommermåned. Det er normalt med mellem 70 og 110 cm sne om vinteren. Snefald og et landskab domineret af bjerge og stejle bjergsider gør Andorra udsat for sneskred.
I højden er der græsmarker med svingel (Festuca) og skov med nåletræer som skovfyr (Pinus sylvestris), bjergfyr (Pinus mugo) og almindelige ædelgran (Abies alba). Over 70 % af arealet er dækket af denne type vegetation. Over 1650 meters højde findes rhododendron, guldregn (Laburnum) og enebær (Juniperus). Løvfældende skov domineres af dun-eg (Quercus pubescens), vinter-eg (Quercus petraea), vorte-birk (Betula pendula) og ask (Fraxinus excelsior). I solsiderne af Valiradalen findes der også Sten-Eg (Quercus ilex) og kermes-eg (Quercus coccifera). Andorra har en rig flora med over 1150 registrerede arter. Vegetationen blev før holdt nede af græssende dyr. I tidligere tider blev der i de sydvendte dalsider drevet terrassejordbrug.
Når det gælder fauna, har bjergene geder, muflon, vildsvin og murmeldyr. I lavereliggende områder findes arter som ræv, mår, hare og egern. I floder og søer det godt med ørreder.
Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra, er en suveræn mikrostat i Sydeuropa.
Geografi
Andorra ligger mellem Spanien og Frankrig i den østlige dele af bjergkæden Pyrenæerne og har et areal på 468 km2Det meste af territoriet ligger på sydsiden af bjergkæden. Undtaget er Solana d'Andorra i nordøst. Landet deler en grænse på 63,7 km med Spanien og 56,6 km med Frankrig.
Landskabet består hovedsageligt af bjerge med en gennemsnitlig højde på 1996 m. Bjergene er højest ved grænsen mod Frankrig og den sydøstlige del af grænsen mod Spanien. Det højeste bjerg er Comapedrosa, som ligger nordvest i landet og når en højde på 2.942 moh. Flere af landets bjergtoppe når over 2.500 meters højde.
Landskabet er formet af gletsjere under sidste istid og erosion efter dette. Bjerglandskabet deles i tre dale i et Y-mønster ved, at floderne Valira d'Orient og Valira del Nord mødes og danner Gran Valira. Dalene åbner sig i sydlig retning mod Catalonien. Hovedfloden Gran Valira er største flod og løber sydover gennem hovedstaden Andorra la Vella. Floden løber ind i Spanien på Andorras laveste punkt, 870 m over havet. Den største sø er Juclar, der er 0,29 km² stor. En anden vigtig sø er Engolasters.
Klimaet er lige som nabolandenes, men grundet højden er der mere sne om vinteren og lidt koldere somre. December til februar er koldeste måneder, mens juli er varmeste sommermåned. Det er normalt med mellem 70 og 110 cm sne om vinteren. Snefald og et landskab domineret af bjerge og stejle bjergsider gør Andorra udsat for sneskred.
I højden er der græsmarker med svingel (Festuca) og skov med nåletræer som skovfyr (Pinus sylvestris), bjergfyr (Pinus mugo) og almindelige ædelgran (Abies alba). Over 70 % af arealet er dækket af denne type vegetation. Over 1650 meters højde findes rhododendron, guldregn (Laburnum) og enebær (Juniperus). Løvfældende skov domineres af dun-eg (Quercus pubescens), vinter-eg (Quercus petraea), vorte-birk (Betula pendula) og ask (Fraxinus excelsior). I solsiderne af Valiradalen findes der også Sten-Eg (Quercus ilex) og kermes-eg (Quercus coccifera). Andorra har en rig flora med over 1150 registrerede arter. Vegetationen blev før holdt nede af græssende dyr. I tidligere tider blev der i de sydvendte dalsider drevet terrassejordbrug.
Når det gælder fauna, har bjergene geder, muflon, vildsvin og murmeldyr. I lavereliggende områder findes arter som ræv, mår, hare og egern. I floder og søer det godt med ørreder.
