Cameroun
1773 arter
Cameroun, officielt Republikken Cameroun, er en suveræn stat i Vest- og Centralafrika.
Geografi og klima
Med et areal på 475.440 km² er Cameroun det 53. største land i verden. Landet er på størrelse med Papua Ny Guinea og er noget større end Californien. Landet ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Turistbøger om Cameroun beskriver landet som "mini-Afrika" pga. de forskellige klimaer og vegetationen på kontinentet: kysten, ørkenen, bjergene, regnskovene og savannen. Landet grænser til Nigeria mod vest, Tchad mod nordøst, Centralafrikanske Republik mod øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo mod syd.
Cameroun er inddelt i fem store geografiske zoner, som adskilles af det dominerende landskab, klima og vegetation. Kystsletten går 15 til 150 kilometer ind i landet fra Guineabugten og har en gennemsnitlig højde på 90 meter. Dette bælte er yderst hedt og fugtigt og har en kort tørkeperiode, har en stor skovandel og nogle af jordens vådeste steder. Det sydcamerounske plateau går fra at ligge ved kystsletten til at have en gennemsnitlig højde på 650 meter. De regnskove, der ligger ved Ækvator, dominerer denne region, selv om dens skiften mellem våd- og tørsæsoner gør den mindre fugtig end kystområdet.
En ualmindelig kæde af bjerge, bakker og plateauer går næsten fra Mount Cameroon ved kysten – Camerouns højeste punkt med 4.095 m, til Tchad-søen, der ligger ved Camerouns nordlige spids. Denne region har et mildt klima, især på det vestlige højplateau, selv om nedbøren er høj. Dens jord er blandt Camerouns mest frugtbare, især omkring den vulkanske Mount Cameroon. Vulkanerne her har skabt kratersøer. 21. august 1986 spredte en af disse, Nyos-søen, kuldioxid ud og dræbte mellem 1.700 og 2.000 folk.
Det sydlige plateau stiger op til det nordlige, græssede, ujævne Adamawa-plateau. Dette landskab går fra bjergområdet mod vest og skaber en mur mellem landets nordlige og sydlige område. Dens gennemsnitlige højde er 1.100 meter, og dens temperatur skifter fra 22 til 25 °C og har et højt nedbør. Den nordlige lavlandsregion går fra Adamawas kant til Tchad-søen og har en gennemsnitlig højde på 300-350 meter. Områdets karakteristiske vegetation er savannekrat og græs. Dette er en tør region med lidt nedbør og høje mediantemperaturer.
Cameroun har fire afvandingsmønstre. Mod syd er de vigtigste floder Ntem, Nyong, Sanaga og Wouri. Disse flyder mod sydvest, direkte mod Guineabugten. Dja og Kadéï flyder mod sydøst, ind i Congo-floden. I Nordcameroun løber Benue-floden mod nord og vest og afvandes i Niger-floden. Logon-floden flyder mod nord, ind i Tchad-søen, som Cameroun deler med tre nabolande.
Cameroun, officielt Republikken Cameroun, er en suveræn stat i Vest- og Centralafrika.
Geografi og klima
Med et areal på 475.440 km² er Cameroun det 53. største land i verden. Landet er på størrelse med Papua Ny Guinea og er noget større end Californien. Landet ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Turistbøger om Cameroun beskriver landet som "mini-Afrika" pga. de forskellige klimaer og vegetationen på kontinentet: kysten, ørkenen, bjergene, regnskovene og savannen. Landet grænser til Nigeria mod vest, Tchad mod nordøst, Centralafrikanske Republik mod øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo mod syd.
Cameroun er inddelt i fem store geografiske zoner, som adskilles af det dominerende landskab, klima og vegetation. Kystsletten går 15 til 150 kilometer ind i landet fra Guineabugten og har en gennemsnitlig højde på 90 meter. Dette bælte er yderst hedt og fugtigt og har en kort tørkeperiode, har en stor skovandel og nogle af jordens vådeste steder. Det sydcamerounske plateau går fra at ligge ved kystsletten til at have en gennemsnitlig højde på 650 meter. De regnskove, der ligger ved Ækvator, dominerer denne region, selv om dens skiften mellem våd- og tørsæsoner gør den mindre fugtig end kystområdet.
En ualmindelig kæde af bjerge, bakker og plateauer går næsten fra Mount Cameroon ved kysten – Camerouns højeste punkt med 4.095 m, til Tchad-søen, der ligger ved Camerouns nordlige spids. Denne region har et mildt klima, især på det vestlige højplateau, selv om nedbøren er høj. Dens jord er blandt Camerouns mest frugtbare, især omkring den vulkanske Mount Cameroon. Vulkanerne her har skabt kratersøer. 21. august 1986 spredte en af disse, Nyos-søen, kuldioxid ud og dræbte mellem 1.700 og 2.000 folk.
Det sydlige plateau stiger op til det nordlige, græssede, ujævne Adamawa-plateau. Dette landskab går fra bjergområdet mod vest og skaber en mur mellem landets nordlige og sydlige område. Dens gennemsnitlige højde er 1.100 meter, og dens temperatur skifter fra 22 til 25 °C og har et højt nedbør. Den nordlige lavlandsregion går fra Adamawas kant til Tchad-søen og har en gennemsnitlig højde på 300-350 meter. Områdets karakteristiske vegetation er savannekrat og græs. Dette er en tør region med lidt nedbør og høje mediantemperaturer.
Cameroun har fire afvandingsmønstre. Mod syd er de vigtigste floder Ntem, Nyong, Sanaga og Wouri. Disse flyder mod sydvest, direkte mod Guineabugten. Dja og Kadéï flyder mod sydøst, ind i Congo-floden. I Nordcameroun løber Benue-floden mod nord og vest og afvandes i Niger-floden. Logon-floden flyder mod nord, ind i Tchad-søen, som Cameroun deler med tre nabolande.
