Tyrkerduen
Tyrkerduen (latin: Streptopelia decaocto) er en slank lille due, der er udbredt i Europa og Asien samt introduceret til dele af Nordamerika, Japan og de Caribiske øer. Artens oprindelige udbredelsesområde menes at være Sydasien, men den har siden spredt sig via Tyrkiet til Europa. Den ynglede første gang i 1950 i Danmark, hvor den nu er almindelig mange steder i nærheden af menneskelig bebyggelse.
I følge græsk mytologi skulle tyrkerduen være en forvandlet hårdtarbejdende tjenestepige, der klagede over sin ringe løn og bad om frigivelse. Lønnen var 18 (græsk: decaocto) pengestykker om året.
Da
DagaktivKo
KornædendeFr
FrugtædendePl
PlanteæderPlanteædere er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter. Det kan være meget store dyr som elefanter, eller det kan være bitt...
Al
AltriskLa
LandÆg
ÆglæddendeTr
TrævirkeMo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
So
SocialFl
FlokIk
Ikke-migrerendeE
starter medTyrkerduen er lyst beigegrå eller sandfarvet med lang hale og forholdsvis smalle vinger med afrundet, mørke vingespidser. Den har et tydeligt sort, halvcirkelformet nakkebånd. Den er 31-34 cm lang og har et vingefang på mellem 48-56 cm. Tyrkerduen kan ikke forveksles med andre duearter, som er væsentlig større og mere buttede.
Dens stemme er en monoton kurren gu-kuu-gu, hvilket skulle have givet den artsnavnet decaocto, der betyder 18 på græsk og kan udtales som dens kurren.
Tyrkerduen yngler mellem marts og november og får 3-4 kuld à 2 æg, som ruges i 14-18 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 17 dage.
