Tuvalu
463 arter
Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet.
Naturgeografi
Tuvalu består af ni atoller i Polynesien i den sydvestlige del af Stillehavet, cirka midtvejs mellem Australien og Hawaii. Tre af dem er koraløer, mens de seks øvrige er virkelige atoller som hver udgøres af flere mindre holme. Alle de seks virkelige atoller har åbne laguner i midten, mens to af øerne har landlåste laguner. Hele nationen befinder sig vest for datolinjen. 180°-meridianen skærer gennem de østlige dele af landet. De nærmeste nabostater er Salomonøerne i vest, Tokelau (som tilhører New Zealand) og Kiribati i nord, og Fiji i syd.
Tuvalu har et samlet landareal på 26 km², og er dermed verdens fjerde mindste selvstændige land (efter Vatikanstaten, Monaco og Nauru). Atollerne er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Afstanden mellem atollerne Nanumea i nordvest og Niulakita i sydøst er på 676 km. Atollerne er meget lave; Tuvalus højeste punkt, som befinder sig på Niulakita, er på cirka 4,5 meter over havet. Kun nogle af atollerne har passager mellem koralrevet, og der er få naturlige havne.
Landområderne er fattige fra naturens side, og jorden er ujævn og kan dårligt bruges til landbrug. Der er ingen floder, og grundvandet er ikke drikbart. Det meste af drikkevandsbehovet dækkes af opsamlet regnvand som destilleres.
Flora og fauna
Tuvalus vegetation består hovedsagelig af kokospalmer og skruepalmer. En tredjedel af landarealet er dækket af skov. Det eneste landlevende pattedyr som forekommer naturligt på Tuvalu er den polynesiske rotte, mens der lever pukkelhvaler og delfiner i havområderne. Landet har flere krybdyrarter, deriblandt gekkoer, skinker, havskildpadder og flere arter giftige havslanger. Der er observeret 40 fuglearter i landet, hvoraf ni havfugle og fire landfugle yngler på øerne. Derudover kommer enkelte vadefugle på træk. De mest almindelige landfugle er stillehavskejserdue og langhalet koel, mens rødfodet sule, hvidhalet tropikfugl, terner og noddyer er blandt de mest almindelige havfugle.
Klima
Tuvalus klima er fugtigt og ækvatorialt. Middeltemperaturen på Funafuti ligger på 28,9 °C i januar og 27,2 °C i juli, og middelnedbørsmængden er 4000 mm om året. Vejret fra november til marts præges af vestlig kuling og kraftig regn. Den mest regnfulde måned er januar, med 400–500 mm nedbør. Resten af året modereres klimaet af østlige vinde, med juli–august som de tørreste måneder. Alvorlige tropiske storme er sjældne på Tuvalu, men landet blev ramt af tre cykloner i 1997.
Miljøproblemer
På grund af sit lave og flade landskab er Tuvalu meget udsat for den fremtidige stigning af havniveauet som forårsages af de globale klimaændringer. Problemet gør sig specielt gældende under "king tide", et ekstremt højvande som forekommer hver sensommer, og forstærkes yderligere af fænomenet La Niña. Den stadig højere vandstand fører til at bølgerne slår længere indover på land end tidligere og forårsager oversvømmelser som truer både afgrøderne, bygningerne og infrastrukturen på øerne. Beregninger antyder at landet kan blive ubeboeligt allerede i 2060. En australsk forskningsrapport fra 2011 konkluderer med at vandstanden ved Tuvalu har steget med 5 mm hvert år siden 1993.
Den stigende havtemperatur, sammen med en stigende mængde kuldioxid i havet, har også skadet koralrevet i Tuvalu. Befolkningsvæksten i landet truer fiskebestanden i området, og har også ført til stigende forurening. Funafutis østlige kystlinje blev modificeret under opførelsen af Funafuti Lufthavn i 1940'erne, og der arbejdes stadig med at stabilisere den.
Klimaændringer og stigning i havniveau
Siden 1990'erne har det stået klart at Tuvalu er meget truet af konsekvenserne af de globale klimaændringer, som blandt andet fører til højere havniveau. Tuvaluanske myndigheder mener også at drivhuseffekten fører til en stigning i antal tropiske cykloner og storme. Hvis ikke udviklingen ændrer sig, kan de lave atoller som udgør Tuvalu blive ubeboelige i løbet af det indeværende århundred, og indbyggerne vil kunne blive tvunget til at evakuere landet.
Tuvalu henstilte gentagne gange i 1990'erne industrilande til at indføre strakstiltag mod klimaændringerne, og har særligt protesteret mod USA's afvisning af Kyoto-aftalen. I 2000 meldte Tuvalu sig ind i FN i yderligere et forsøg på at sætte fokus på problemet. For at gå foran med et godt eksempel har de tuvaluanske myndigheder sat sig som mål at 100 % af landets energiforbrug skal komme fra vedvarende energi inden 2020. De har bedt New Zealand og Australien om at tage imod tuvaluanere når de en gang bliver nødt til at evakuere landet, men kun New Zealand er gået med til at tage imod en årlig kvote på 75 personer, og kun gennem et arbejdsprogram.
Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet.
Naturgeografi
Tuvalu består af ni atoller i Polynesien i den sydvestlige del af Stillehavet, cirka midtvejs mellem Australien og Hawaii. Tre af dem er koraløer, mens de seks øvrige er virkelige atoller som hver udgøres af flere mindre holme. Alle de seks virkelige atoller har åbne laguner i midten, mens to af øerne har landlåste laguner. Hele nationen befinder sig vest for datolinjen. 180°-meridianen skærer gennem de østlige dele af landet. De nærmeste nabostater er Salomonøerne i vest, Tokelau (som tilhører New Zealand) og Kiribati i nord, og Fiji i syd.
Tuvalu har et samlet landareal på 26 km², og er dermed verdens fjerde mindste selvstændige land (efter Vatikanstaten, Monaco og Nauru). Atollerne er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Afstanden mellem atollerne Nanumea i nordvest og Niulakita i sydøst er på 676 km. Atollerne er meget lave; Tuvalus højeste punkt, som befinder sig på Niulakita, er på cirka 4,5 meter over havet. Kun nogle af atollerne har passager mellem koralrevet, og der er få naturlige havne.
Landområderne er fattige fra naturens side, og jorden er ujævn og kan dårligt bruges til landbrug. Der er ingen floder, og grundvandet er ikke drikbart. Det meste af drikkevandsbehovet dækkes af opsamlet regnvand som destilleres.
Flora og fauna
Tuvalus vegetation består hovedsagelig af kokospalmer og skruepalmer. En tredjedel af landarealet er dækket af skov. Det eneste landlevende pattedyr som forekommer naturligt på Tuvalu er den polynesiske rotte, mens der lever pukkelhvaler og delfiner i havområderne. Landet har flere krybdyrarter, deriblandt gekkoer, skinker, havskildpadder og flere arter giftige havslanger. Der er observeret 40 fuglearter i landet, hvoraf ni havfugle og fire landfugle yngler på øerne. Derudover kommer enkelte vadefugle på træk. De mest almindelige landfugle er stillehavskejserdue og langhalet koel, mens rødfodet sule, hvidhalet tropikfugl, terner og noddyer er blandt de mest almindelige havfugle.
Klima
Tuvalus klima er fugtigt og ækvatorialt. Middeltemperaturen på Funafuti ligger på 28,9 °C i januar og 27,2 °C i juli, og middelnedbørsmængden er 4000 mm om året. Vejret fra november til marts præges af vestlig kuling og kraftig regn. Den mest regnfulde måned er januar, med 400–500 mm nedbør. Resten af året modereres klimaet af østlige vinde, med juli–august som de tørreste måneder. Alvorlige tropiske storme er sjældne på Tuvalu, men landet blev ramt af tre cykloner i 1997.
Miljøproblemer
På grund af sit lave og flade landskab er Tuvalu meget udsat for den fremtidige stigning af havniveauet som forårsages af de globale klimaændringer. Problemet gør sig specielt gældende under "king tide", et ekstremt højvande som forekommer hver sensommer, og forstærkes yderligere af fænomenet La Niña. Den stadig højere vandstand fører til at bølgerne slår længere indover på land end tidligere og forårsager oversvømmelser som truer både afgrøderne, bygningerne og infrastrukturen på øerne. Beregninger antyder at landet kan blive ubeboeligt allerede i 2060. En australsk forskningsrapport fra 2011 konkluderer med at vandstanden ved Tuvalu har steget med 5 mm hvert år siden 1993.
Den stigende havtemperatur, sammen med en stigende mængde kuldioxid i havet, har også skadet koralrevet i Tuvalu. Befolkningsvæksten i landet truer fiskebestanden i området, og har også ført til stigende forurening. Funafutis østlige kystlinje blev modificeret under opførelsen af Funafuti Lufthavn i 1940'erne, og der arbejdes stadig med at stabilisere den.
Klimaændringer og stigning i havniveau
Siden 1990'erne har det stået klart at Tuvalu er meget truet af konsekvenserne af de globale klimaændringer, som blandt andet fører til højere havniveau. Tuvaluanske myndigheder mener også at drivhuseffekten fører til en stigning i antal tropiske cykloner og storme. Hvis ikke udviklingen ændrer sig, kan de lave atoller som udgør Tuvalu blive ubeboelige i løbet af det indeværende århundred, og indbyggerne vil kunne blive tvunget til at evakuere landet.
Tuvalu henstilte gentagne gange i 1990'erne industrilande til at indføre strakstiltag mod klimaændringerne, og har særligt protesteret mod USA's afvisning af Kyoto-aftalen. I 2000 meldte Tuvalu sig ind i FN i yderligere et forsøg på at sætte fokus på problemet. For at gå foran med et godt eksempel har de tuvaluanske myndigheder sat sig som mål at 100 % af landets energiforbrug skal komme fra vedvarende energi inden 2020. De har bedt New Zealand og Australien om at tage imod tuvaluanere når de en gang bliver nødt til at evakuere landet, men kun New Zealand er gået med til at tage imod en årlig kvote på 75 personer, og kun gennem et arbejdsprogram.
