Stor kålsommerfugl
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Pieris brassicae

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Den er udbredt i store dele af Europa og Asien. Sommerfuglen lever i dag overalt i det dyrkede land, men ses oftest i haver, hvor der ikke bruges bekæmpelsesmidler. Den kan være meget skadelig i haver og gartnerier, fordi dens larve spiser alle slags kål og efterlader kålplanterne som afpillede skeletter, kun med ribberne tilbage.

Udseende

Både hun-sommerfuglen og han-sommerfuglen er hvid til hvidligt lysegul. Forvingernes spidser er sorte, og aftegningen er skarpt afgrænset. Herudover har den ofte sorte pletter bagtil på forvingerne. Vingefanget er cirka 50–64 mm, men kan variere meget efter generationen. Der kan ses store kålsommerfugle af 1. generation, der er lige så små som lille kålsommerfugl. Larver af den store kålsommerfugl er hårede og brogede i gule, sorte og grønlige nuancer, og er lettere at få øje på end larver af andre kålsommerfugle, som er grønne med enkelte gullige partier. Farvetegningen hos stor kålsommerfugl skal formentlig tolkes som advarselsfarver.

Fordeling

Geografi

Arten er almindelig overalt i Danmark. Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver. Sommerfuglens overvintrende pupper dør hvis temperaturen bliver lavere end -22 grader, så en streng vinter kan bidrage til, at færre kålsommerfugle ses sommeren efter.

Klimazoner

Vaner og levevis

Føde og ernæring

Parringsvaner

Stor kålsommerfugl har op til 3 – 4 generationer over en sommer. De orangegule æg lægges i klynger på nedennævnte foderplanter. 10 – 12 dage senere klækkes de, og larverne kommer frem. Som noget usædvanligt blandt kålsommerfulge er larverne sociale i de første larvestadier, og reagerer livligt på forstyrrelser. Det er beskrevet i den videnskabelige litteratur, at larverne omkring 3. larvestadie vandrer fra blade til blomster på sennepsplanter, og udelukkende æder blomster i resten af deres larveliv. Om dette også gælder på andre værtsplanter er uvist. Efter 3 – 4 uger forpupper larverne sig. Er det sent på året, overvintrer puppen til næste sommer.

Bestand

Referencer

1. Stor kålsommerfugl artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Stor_k%C3%A5lsommerfugl

Flere fascinerende dyr at lære om