Den røde ræv (Vulpes vulpes), ofte blot kaldt ræven, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene. Dens udseende kan forvekles med den lidt mindre, og meget mere sjældne polarræv. Ræven er udbredt i det meste af Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. I Danmark er den kendt fra hele landet, hvor den er særlig almindelig i det åbne kulturlandskab, der veksler mellem skov og mark. I de senere år er den også indvandret til byerne. Ræven lever hovedsageligt af mus, men kan også tage høns og andre husdyr og er meget tilpasningsdygtig med hensyn til sin føde. Bortset fra parringstiden lever ræven alene. Ungerne fødes i rævens hule, rævegraven, udgravet fx i en bakkeskråning. Ræven er især tidligere blevet opdrættet og jaget for sin pels. I Danmark skydes der årligt omkring 40.000 ræve. Ræven kan være aktiv om dagen, men er oftest mest aktiv efter solnedgang.

Tusmørke

Natdyr

Omnivor

Åd

Land

Land

Rov

Lyse

Sø

Sød

Dyr i Canadisk provins
(samling)

Lodne dyr
(samling)

Udseende

Ræven har en kropslængde på cirka 70 centimeter, hvortil kommer den 40 centimeter lange hale. Hannen vejer omkring 8 kilo, mens hunnen vejer cirka 6,5 kilo. Der er dog fundet eksempler på hanræve på op til 11 kilo. Ræven er spinkelt bygget og virker i sommerpels slank og højbenet. Pelsens farve varierer meget. Oftest er ryggen rødbrun, mens siderne er lidt lysere, og struben og bugen gråhvide. Hovedet er trekantet, og omkring snuden findes nogle sort/hvide tegninger. Benenes forside er ofte meget mørke. Halen er busket og ender som regel i en mere eller mindre hvid spids.

Den røde ræv findes i flere farvevarianter/kombinationer, for eksempel:

Føde og ernæring

Ræven lever hovedsageligt af smågnavere som markmus, men kan også tage mindre dyr som biller samt fugleæg og ådsler. Ræven er meget tilpasningsdygtig i sit fødevalg og kan i byer også leve af madrester fra skraldespande.

Når ræven tager harekillinger, fasaner, agerhøns og gråænder, kan den komme i konflikt med menneskets (jægernes) interesser. Desuden er ræven kendt for at tage fjerkræ i hønsehuse og på opdrætspladser eller smågrise i indhegninger med frilandsgrise. Dette er især tilfældet tidligt på sommeren, hvor der skal skaffes meget føde til at opfostre hvalpene.

Føden jages i et ret begrænset område. Ræven bevæger sig sjældent mere end et par kilometer væk fra sit faste opholdssted, der ofte er en skov.

Føde Omnivor, Ådselæder

Parringsvaner

PARINGSADFÆRD

Monogami

Parringstiden er om vinteren, hvor ræven ofte kan høres gø om natten. Hunnen er i løbet af vinteren kun parringsvillig i nogle få dage. Parringen er langvarig og foregår på samme måde som hos hunden. Drægtighedstiden er cirka 50 dage.

I Danmark fødes ungerne normalt i marts. Rævegraven er som regel udgravet i en bakkeskråning eller skrænt. Hunnen samler ikke ligesom grævlingen hø eller andet materiale som leje for ungerne. Normalt er kuldet på 4-8 hvalpe. I de første par uger er hvalpene blinde. Modermælken er den eneste føde i de første 2-3 uger. Herefter får de stadig mere fast føde, der også kan bringes til graven af hannen. Hannen bevæger sig dog tilsyneladende aldrig ned i graven.

Når hvalpene er en måned gamle, begynder de at bevæge sig uden for graven. Fra de er et par måneder gamle, lever de udelukkende af fast føde. I tiden, hvor hvalpene er 1-2 måneder gamle, leger de ofte foran graven. Efterhånden som de bliver ældre, bevæger de sig længere og længere væk. Hele sommeren forbliver de dog nær fødestedet. Først fra oktober begynder de at sprede sig mere. Især de unge hanner kan fra den tid og indtil de første vintermåneder strejfe langt omkring, i nogle tilfælde mere end 100 kilometer.

Vilde ræve lever i gennemsnit i to til fire år.