Bjerg

Appalacherne

0 arter

Appalacherne er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA. Det strækker sig som et 150-450 km bredt bælte fra den nordligste forpost på Gaspéhalvøen i Quebec og mere end 2000 km mod sydvest til Alabama. Systemet er opdelt i en række bjergkæder med tinder, der når op i højder tæt på 1000 m.o.h. Den højeste top er Mount Mitchell (2.037 m), som er det højeste punkt i USA øst for Mississippi og det næsthøjeste punkt i hele den østlige del af Nordamerika. Hele regionen med bjerge, højsletter, dale og omgivende bakkeland kaldes under ér for Appalachia ("Appalachien").

Flora og fauna

Store dele af regionen er dækket med skov, som består af træer, der giver værdifuldt tømmer, specielt i den nordlige del af New England og Canada. De mest værdifulde træsorter er Gran, Weymouth-Fyr, Hemlock, Almindelig Thuja, Birk, Ask, Løn og Lind. I den centrale og sydlige del af bjergene findes skov med Eg og Hickory som de dominerende og med iblandinger af Tulipantræ. Mange blomstrende og frugtbærende buske af Lyng-familien forøger skønheden i bjergene, hvor Rododendron og Kalmia ofte danner uigennemtrængelige tykninger. Bjørne, pumaer, losser og ulve trives stadig I de fjernere liggende dele af bjergene. Ræve findes overalt ligesom hjortevildt, mens elge kun kan træffes mod nord.

vise mindre