Canada
2013 arter
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Geografi
Canada udgør størstedelen af det nordamerikanske kontinent og deler landegrænse med USA mod syd samt nordvest (Alaska). Grænsen mod USA er den længste sammenhængende grænse mellem to lande i verden med en længde på 6.416 km; inklusiv grænsen mod Alaska er Canadas samlede grænse 8.890 km lang. Ud over disse landegrænser ligger Canada ud til Stillehavet mod vest, Atlanterhavet mod øst samt Ishavet mod nord. I nærheden af Canadas nordøstlige kyst ligger Grønland. Næsten 90 % af canadierne bor mindre end 160 km fra grænsen til USA. Arealmæssigt (inklusiv vandområder) er Canada verdens næststørste land (efter Rusland) med et areal på 9.984.670 km². Hvis man fraregner vandområderne, er landet verdens fjerdestørste, idet arealet af ferskvandssøer og vandløb er det største for noget land i verden (over 890.000 km²). Canadas samlede kystlinje angives forskelligt til 243.042 eller 202.080 km alt efter kilde. Det er den længste kystlinje for noget land i verden.
Siden 1925 har Canada gjort krav på den del af Arktis, der ligger mellem 60° og 141° vest, men dette krav er ikke universelt anerkendt. Canada huser verdens nordligste permanente bosted, CFS Alert, der ligger på nordspidsen af Ellesmere Island, 817 km fra Nordpolen, på 82,5° N. Størstedelen af det canadiske arktiske område er dækket af is og permafrost. Landet er ca. 5500 km fra vest til øst og ca. 4600 km fra nord til syd.
Hydrogeografi
Canada er i stor udstrækning dækket af vand, idet 891.163 km² (8 % af landet) er ferskvand i form af floder og søer. Canada rummer omkring 25 % af verdens vådområder (foruden søer og floder også kystområder, æstuarier, flodsenge samt marsk- og sumpområder). Landet har desuden det tredjestørste gletsjerareal (efter Grønland og Antarktis).
Efter at landet var udsat for en omfattende isdækning i mellemistiden er der flere millioner søer i landet; af de søer, der udelukkende ligger i Canada, er mere end 31.000 af disse mellem 3 og 100 km² og 563 er større end 100 km². Disse tal omfatter ikke søerne, der ligger på grænsen til USA. Af verdens ti største søer ligger fire helt eller delvis i Canada: Nr. 2 Lake Superior (82.414 km²), nr. 4 Lake Huron (59.596 km²), nr. 8 Great Bear Lake (31.328 km²) og nr. 10 Great Slave Lake (28.568 km²). Lake Erie, Lake Winnipeg og Lake Ontario ligger lige uden for topti over de største søer, og der er en stribe flere søer i landet blandt de 50 største i verden.
Canadas to længste floder er Saint Lawrence og Mackenzie River på henholdsvis 1.197 og 1.738 km, med bifloder henholdsvis 3.058 og 4.241 km. Mackenzie har udløb i Arktiske hav og afvander en stor del af det nordvestlige Canada, mens Saint Lawrence, der afvander de store søer, løber ud i Saint Lawrence-bugten og dermed Atlanterhavet. De tolv længste floder i landet er alle over 1.000 km lange.
Floderne har haft stor historisk betydning for Canada, idet de i århundreder udgjorde de nemmeste transportveje og dermed gjorde europæernes ekspansion mulig. Blandt de vigtige af floderne i denne henseende var Red River, som kom til at være skueplads for Red River-opgøret i 1869 mellem nybyggerne og den nydannede canadiske stat.
Som det ses af kortet ved siden af, løber vandet fra det store land ud flere forskellige steder. Vandet fra den vestlige del af landet (New Brunswick, Prince Edward Island, Nova Scotia, store dele af Québec og en stor del af det sydlige Ontario) løber ud i Atlanterhavet, fra en stor del af det centrale af landet (resten af Québec og Ontario, Manitoba, det meste af Saskatchewan, det sydlige Alberta, det sydvestlige Nunavut og den sydlige del af Baffin Island) løber ud i Hudsonbugten, vand fra området vest for Canadian Rockies (en stor del af British Columbia og Yukon) løber ud i Stillehavet. Vandet fra de nordlige områder af British Columbia, Manitoba, Alberta samt størstedelen af Northwest Territories og Nunavut samt østdelen af Yukon løber ud i det Arktiske hav, mens vandet fra det sydligste af Alberta via Mississippi-Missouri-floderne løber ud i den Mexicanske Golf.
Klima
Med sin store udstrækning er det naturligt, at Canada har mange forskellige klimazoner. De mest dominerende er koldtempereret klima, subpolarklima samt polarklima. I de Canadiske Rockies er der enkelte områder med tørt klima, og i det mest sydvestlige af landet finder man et lille område med varmtempereret klima.
Inden for det polare klima er der udelukkende tale om tundra (Köppen, type ET), hvor vintrene er meget kolde, mens somrene er ret kølige og tørre. Inden for det subpolare område er der fortsat tale om kolde vintre, mens der her er ganske meget nedbør i store perioder af året (Köppen, type Dfc). Langs en stor del af grænsen mod USA og nordpå er der koldtempereret klima med ganske store temperaturforskelle i løbet af året (ganske varmt om sommeren og frost om vinteren) samt en jævn fordeling af nedbør over året (Köppen, type Dfb). I Rockies er der tørt klima med evig sne og sjældent temperaturer over frysepunktet, de lidt lavere egne med højere temperaturer (Köppen, type Dsb/Dsc), mens der længst mod sydvest er et lille område tæt på kysten med kystklima, hvor vintrene er milde, somrene er varme, og der falder en moderat mængde nedbør (Köppen, type Cfb).
Herunder følger eksempler på vejret fra hver af de fem zoner.
Dyreliv
Der er registreret over 70.000 dyrearter i Canada. Af disse vides over 600 at være mindst moderat truede.
De arktiske farvande giver føde til hvaler, hvalrosser, sæler og isbjørne. Omkring 16.000 af et estimeret samlet antal på 20-25.000 isbjørne lever på canadisk område. I tundraen lever moskusokser, rensdyr, polarulve, polarræve, sneharer og lemminger samt lejlighedsvis også jærve; mange trækfugle tilbringer sommeren her, blandt andet alke, ænder, måger, terner og andre havfugle. Skovene mod nord udgør ideelle levesteder for rensdyr og elge, losser, sorte og brune bjørne. Imidlertid svinder bestanden af rensdyr ind på grund af den øgede industialisering og større udbredelse af rekreative vinteraktiviteter, især forstyrrelser forårsaget af motoriserede slæder. Betydningen af jagt er i sammenligning hermed mindre.
Fem milliarder fugle ankommer hvert år til nåleskovene. Derfor begyndte Canada sammen med USA i 1917 at oprette beskyttede områder for trækfuglene. Nu om stunder findes der 92 sådanne områder med en samlet størrelse på omkring 110.000 km². Blandt de mest talrige fugle er kardinaler, amerikanske sangere, hvidhovede havørne og spottedrosler foruden den sjældne marmordværgalk, der kun kan overleve i gamle skove.
Bævere, bisamrotter, mårer og mink er fortsat grundlag for en efterhånden mindre betydende pelshandel. Længere mod syd finder man wapitier, mens der i de mere tætbefolkede områder især findes mindre pattedyr som grå egern, jordegern, væsel og oddere. På prærierne lever der mindre dyr som prærieharer, taskegofere, skovhøns som granhjerpe samt større dyr som bisoner og gaffelbukke. I de vestlige bjerge findes tykhornsfår og snegeder.
I den største nationalpark, Wood Buffalo National Park i Alberta og Nordvestterritoriet, findes talrige af de truede arter. Blandt andet har trompetértranen her det eneste yngleområde i verden. I parken findes også en bestand på omkring 6.000 bisoner.
I flere af søområderne er der i sommermånederne så voldsomme mængder af stik- og kvægmyg, at mennesker frarådes at færdes der.
Miljø
Luftforurening og den deraf følgende syreregn påvirker søerne og anretter skader på skovene. Smeltning af metaller, kulvarmeværker og udstødning fra køretøjer påvirker land- og skovbrugets produktivitet. Havvandet bliver forurenet som følge af aktiviteter i landbrug, industri, minedrift og skovbrug.
Den globale opvarmning og polernes gradvise smeltning vil med stor sandsynlighed få stor betydning for miljøet, herunder risiko for tab af isbjørnene. Også udforskningen og efterfølgende udvinding af råstoffer samt etableringen af en alternativ sejlrute til Panamakanalen gennem Nordvestpassagen.
I de senere år er udvindingen af olie fra tjæresand blevet en vigtig økonomisk branche i Canada. Imidlertid er der flere miljømæssige problemer med denne udvinding. Ifølge Greenpeace bruges der 349 millioner m³ vand årligt ved udvindingen af det canadiske tjæresand, hvilket svarer til det dobbelte af forbruget i en by som Calgary. Kun omkring 10 % af dette vand kan renses og genbruges, mens resten opmagasineres i enorme damme. Også udledningen af kuldioxid er et problem, idet der ved udvindingen af tjæresand udledes 20 % mere kuldioxid ved produktionen af en tønde olie som ved produktion af olie på konventionel vis ifølge det Internationale Energiagentur (IEA). Endelig bruges store landområder til opmagasinering af affaldsprodukter i form af muldjord, muskeg, sand, ler og grus. Det giver næsten 2,5 tons af disse affaldsprodukter at producere en tønde olie. Ved udvindingen af tjæresand i Alberta (den suverænt største udvinding i landet) er der ødelagt et område på 904 km².
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Geografi
Canada udgør størstedelen af det nordamerikanske kontinent og deler landegrænse med USA mod syd samt nordvest (Alaska). Grænsen mod USA er den længste sammenhængende grænse mellem to lande i verden med en længde på 6.416 km; inklusiv grænsen mod Alaska er Canadas samlede grænse 8.890 km lang. Ud over disse landegrænser ligger Canada ud til Stillehavet mod vest, Atlanterhavet mod øst samt Ishavet mod nord. I nærheden af Canadas nordøstlige kyst ligger Grønland. Næsten 90 % af canadierne bor mindre end 160 km fra grænsen til USA. Arealmæssigt (inklusiv vandområder) er Canada verdens næststørste land (efter Rusland) med et areal på 9.984.670 km². Hvis man fraregner vandområderne, er landet verdens fjerdestørste, idet arealet af ferskvandssøer og vandløb er det største for noget land i verden (over 890.000 km²). Canadas samlede kystlinje angives forskelligt til 243.042 eller 202.080 km alt efter kilde. Det er den længste kystlinje for noget land i verden.
Siden 1925 har Canada gjort krav på den del af Arktis, der ligger mellem 60° og 141° vest, men dette krav er ikke universelt anerkendt. Canada huser verdens nordligste permanente bosted, CFS Alert, der ligger på nordspidsen af Ellesmere Island, 817 km fra Nordpolen, på 82,5° N. Størstedelen af det canadiske arktiske område er dækket af is og permafrost. Landet er ca. 5500 km fra vest til øst og ca. 4600 km fra nord til syd.
Hydrogeografi
Canada er i stor udstrækning dækket af vand, idet 891.163 km² (8 % af landet) er ferskvand i form af floder og søer. Canada rummer omkring 25 % af verdens vådområder (foruden søer og floder også kystområder, æstuarier, flodsenge samt marsk- og sumpområder). Landet har desuden det tredjestørste gletsjerareal (efter Grønland og Antarktis).
Efter at landet var udsat for en omfattende isdækning i mellemistiden er der flere millioner søer i landet; af de søer, der udelukkende ligger i Canada, er mere end 31.000 af disse mellem 3 og 100 km² og 563 er større end 100 km². Disse tal omfatter ikke søerne, der ligger på grænsen til USA. Af verdens ti største søer ligger fire helt eller delvis i Canada: Nr. 2 Lake Superior (82.414 km²), nr. 4 Lake Huron (59.596 km²), nr. 8 Great Bear Lake (31.328 km²) og nr. 10 Great Slave Lake (28.568 km²). Lake Erie, Lake Winnipeg og Lake Ontario ligger lige uden for topti over de største søer, og der er en stribe flere søer i landet blandt de 50 største i verden.
Canadas to længste floder er Saint Lawrence og Mackenzie River på henholdsvis 1.197 og 1.738 km, med bifloder henholdsvis 3.058 og 4.241 km. Mackenzie har udløb i Arktiske hav og afvander en stor del af det nordvestlige Canada, mens Saint Lawrence, der afvander de store søer, løber ud i Saint Lawrence-bugten og dermed Atlanterhavet. De tolv længste floder i landet er alle over 1.000 km lange.
Floderne har haft stor historisk betydning for Canada, idet de i århundreder udgjorde de nemmeste transportveje og dermed gjorde europæernes ekspansion mulig. Blandt de vigtige af floderne i denne henseende var Red River, som kom til at være skueplads for Red River-opgøret i 1869 mellem nybyggerne og den nydannede canadiske stat.
Som det ses af kortet ved siden af, løber vandet fra det store land ud flere forskellige steder. Vandet fra den vestlige del af landet (New Brunswick, Prince Edward Island, Nova Scotia, store dele af Québec og en stor del af det sydlige Ontario) løber ud i Atlanterhavet, fra en stor del af det centrale af landet (resten af Québec og Ontario, Manitoba, det meste af Saskatchewan, det sydlige Alberta, det sydvestlige Nunavut og den sydlige del af Baffin Island) løber ud i Hudsonbugten, vand fra området vest for Canadian Rockies (en stor del af British Columbia og Yukon) løber ud i Stillehavet. Vandet fra de nordlige områder af British Columbia, Manitoba, Alberta samt størstedelen af Northwest Territories og Nunavut samt østdelen af Yukon løber ud i det Arktiske hav, mens vandet fra det sydligste af Alberta via Mississippi-Missouri-floderne løber ud i den Mexicanske Golf.
Klima
Med sin store udstrækning er det naturligt, at Canada har mange forskellige klimazoner. De mest dominerende er koldtempereret klima, subpolarklima samt polarklima. I de Canadiske Rockies er der enkelte områder med tørt klima, og i det mest sydvestlige af landet finder man et lille område med varmtempereret klima.
Inden for det polare klima er der udelukkende tale om tundra (Köppen, type ET), hvor vintrene er meget kolde, mens somrene er ret kølige og tørre. Inden for det subpolare område er der fortsat tale om kolde vintre, mens der her er ganske meget nedbør i store perioder af året (Köppen, type Dfc). Langs en stor del af grænsen mod USA og nordpå er der koldtempereret klima med ganske store temperaturforskelle i løbet af året (ganske varmt om sommeren og frost om vinteren) samt en jævn fordeling af nedbør over året (Köppen, type Dfb). I Rockies er der tørt klima med evig sne og sjældent temperaturer over frysepunktet, de lidt lavere egne med højere temperaturer (Köppen, type Dsb/Dsc), mens der længst mod sydvest er et lille område tæt på kysten med kystklima, hvor vintrene er milde, somrene er varme, og der falder en moderat mængde nedbør (Köppen, type Cfb).
Herunder følger eksempler på vejret fra hver af de fem zoner.
Dyreliv
Der er registreret over 70.000 dyrearter i Canada. Af disse vides over 600 at være mindst moderat truede.
De arktiske farvande giver føde til hvaler, hvalrosser, sæler og isbjørne. Omkring 16.000 af et estimeret samlet antal på 20-25.000 isbjørne lever på canadisk område. I tundraen lever moskusokser, rensdyr, polarulve, polarræve, sneharer og lemminger samt lejlighedsvis også jærve; mange trækfugle tilbringer sommeren her, blandt andet alke, ænder, måger, terner og andre havfugle. Skovene mod nord udgør ideelle levesteder for rensdyr og elge, losser, sorte og brune bjørne. Imidlertid svinder bestanden af rensdyr ind på grund af den øgede industialisering og større udbredelse af rekreative vinteraktiviteter, især forstyrrelser forårsaget af motoriserede slæder. Betydningen af jagt er i sammenligning hermed mindre.
Fem milliarder fugle ankommer hvert år til nåleskovene. Derfor begyndte Canada sammen med USA i 1917 at oprette beskyttede områder for trækfuglene. Nu om stunder findes der 92 sådanne områder med en samlet størrelse på omkring 110.000 km². Blandt de mest talrige fugle er kardinaler, amerikanske sangere, hvidhovede havørne og spottedrosler foruden den sjældne marmordværgalk, der kun kan overleve i gamle skove.
Bævere, bisamrotter, mårer og mink er fortsat grundlag for en efterhånden mindre betydende pelshandel. Længere mod syd finder man wapitier, mens der i de mere tætbefolkede områder især findes mindre pattedyr som grå egern, jordegern, væsel og oddere. På prærierne lever der mindre dyr som prærieharer, taskegofere, skovhøns som granhjerpe samt større dyr som bisoner og gaffelbukke. I de vestlige bjerge findes tykhornsfår og snegeder.
I den største nationalpark, Wood Buffalo National Park i Alberta og Nordvestterritoriet, findes talrige af de truede arter. Blandt andet har trompetértranen her det eneste yngleområde i verden. I parken findes også en bestand på omkring 6.000 bisoner.
I flere af søområderne er der i sommermånederne så voldsomme mængder af stik- og kvægmyg, at mennesker frarådes at færdes der.
Miljø
Luftforurening og den deraf følgende syreregn påvirker søerne og anretter skader på skovene. Smeltning af metaller, kulvarmeværker og udstødning fra køretøjer påvirker land- og skovbrugets produktivitet. Havvandet bliver forurenet som følge af aktiviteter i landbrug, industri, minedrift og skovbrug.
Den globale opvarmning og polernes gradvise smeltning vil med stor sandsynlighed få stor betydning for miljøet, herunder risiko for tab af isbjørnene. Også udforskningen og efterfølgende udvinding af råstoffer samt etableringen af en alternativ sejlrute til Panamakanalen gennem Nordvestpassagen.
I de senere år er udvindingen af olie fra tjæresand blevet en vigtig økonomisk branche i Canada. Imidlertid er der flere miljømæssige problemer med denne udvinding. Ifølge Greenpeace bruges der 349 millioner m³ vand årligt ved udvindingen af det canadiske tjæresand, hvilket svarer til det dobbelte af forbruget i en by som Calgary. Kun omkring 10 % af dette vand kan renses og genbruges, mens resten opmagasineres i enorme damme. Også udledningen af kuldioxid er et problem, idet der ved udvindingen af tjæresand udledes 20 % mere kuldioxid ved produktionen af en tønde olie som ved produktion af olie på konventionel vis ifølge det Internationale Energiagentur (IEA). Endelig bruges store landområder til opmagasinering af affaldsprodukter i form af muldjord, muskeg, sand, ler og grus. Det giver næsten 2,5 tons af disse affaldsprodukter at producere en tønde olie. Ved udvindingen af tjæresand i Alberta (den suverænt største udvinding i landet) er der ødelagt et område på 904 km².
