Land

Armenien

526 arter

Armenien, officielt Republikken Armenien, er en suveræn stat i Kaukasus i det østligste Europa.

Klima

Det bjergrige landskab og højdeforskellene skaber et meget varieret klima.

Armeniens klima er markant kontinentalt: Somrene er tørre og solrige og varer fra juni til september. Temperaturen svinger mellem 22 og 36°C, men den lave luftfugtighed mildner virkningen af de høje temperaturer. Aftenbrisen, der blæser ned fra bjergene, giver en forfriskende og afkølende virkning. Foråret er kortvarigt, mens efteråret er langt og kendt for det skinnende og farverige løv på træer og buske

Vintrene er kolde med masser af sne og temperaturer mellem -10 og -5°C i perioden december til marts.

Da landet er meget bjergrigt, har højden over havet stor betydning for temperaturforholdene. Oplysninger om de gennemsnitlige forhold skal sænkes med 1° for hver 200 meter, man kommer til vejrs. Det betyder, at bjergsiderne kan være mærkbart køligere end længere nede. Omvendt betyder det også, at temperaturen på dalenes bund kan være højere, end gennemsnitstallene antyder.

Den årlige nedbørsmængde er på 250 mm i lavlandet, men 550 mm på bjergene. Det meste af nedbøren falder som sne. I Araratdalen er omkring 250 dage om året frostfrie, mens kun 150-200 dage er frostfrie på de mellemhøje bjerge. På de høje bjerge er der i løbet af et år ikke mere end 30-50 dage uden frost.

I gennemsnit har Armenien 2.700 solskinstimer pr. år.

Flora

I Armenien består vegetationen af mange typer af plantesamfund. Inden for kort afstand har man alt lige fra ørkenplanter til løvfældende og stedsegrønne skove, sumpområder og alpine sætere med mængder af vilde blomster. Armenien har flere end 3.500 plantearter (hvoraf de 105 er endemiske), og det er mere end halvdelen af alle de arter, man kan finde i den sydlige del af Kaukasus (Transkaukasien). Med et areal på bare lidt under 30.000 km² rummer Armenien altså en diversitet, der består af mange forskellige typer af plantesamfund på meget nært hold af hinanden.

Der er endda uberørte marker med vilde kornarter, som er forløberne for den første vilde hvede i den gamle verden. Man formoder, at de blev dyrket i Armenien allerede for 12-15.000 år siden. Disse hvedearter, kendt under deres videnskabelige navne som Triticum urartu og T. araraticum, har begge hjemme i Araratdalen, hvor de kan findes på små, beskyttede marker mellem byerne Jerevan og Garni.

Skovene dækker omkring 12 % af landets areal og findes mest i nordøst og sydøst. I nordøst vokser der løvfældende skove med egearter, bøg, avnbøg og – mere spredt – linde-, lønne- og askearter. De træagtige planter, og dermed også landets skove og de åbne landskaber, led hårdt under krigsårene 1988-1994, hvor den eneste kilde til opvarmning var det træ, man kunne fælde og bringe hjem fra naturen. Det til trods er der stadig en storslået natur med skove, som er meget artsrige. En nylig opgørelse regner følgende buske og træer for at være naturligt hjemmehørende i Armenien:

I 1994 etableredes "Armenia Tree Project" Arkiveret 24. december 2006 hos Wayback Machine, der har til formål at indsamle penge til pleje og genplantning af skove i Armenien.

vise mindre

Armenien, officielt Republikken Armenien, er en suveræn stat i Kaukasus i det østligste Europa.

Klima

Det bjergrige landskab og højdeforskellene skaber et meget varieret klima.

Armeniens klima er markant kontinentalt: Somrene er tørre og solrige og varer fra juni til september. Temperaturen svinger mellem 22 og 36°C, men den lave luftfugtighed mildner virkningen af de høje temperaturer. Aftenbrisen, der blæser ned fra bjergene, giver en forfriskende og afkølende virkning. Foråret er kortvarigt, mens efteråret er langt og kendt for det skinnende og farverige løv på træer og buske

Vintrene er kolde med masser af sne og temperaturer mellem -10 og -5°C i perioden december til marts.

Da landet er meget bjergrigt, har højden over havet stor betydning for temperaturforholdene. Oplysninger om de gennemsnitlige forhold skal sænkes med 1° for hver 200 meter, man kommer til vejrs. Det betyder, at bjergsiderne kan være mærkbart køligere end længere nede. Omvendt betyder det også, at temperaturen på dalenes bund kan være højere, end gennemsnitstallene antyder.

Den årlige nedbørsmængde er på 250 mm i lavlandet, men 550 mm på bjergene. Det meste af nedbøren falder som sne. I Araratdalen er omkring 250 dage om året frostfrie, mens kun 150-200 dage er frostfrie på de mellemhøje bjerge. På de høje bjerge er der i løbet af et år ikke mere end 30-50 dage uden frost.

I gennemsnit har Armenien 2.700 solskinstimer pr. år.

Flora

I Armenien består vegetationen af mange typer af plantesamfund. Inden for kort afstand har man alt lige fra ørkenplanter til løvfældende og stedsegrønne skove, sumpområder og alpine sætere med mængder af vilde blomster. Armenien har flere end 3.500 plantearter (hvoraf de 105 er endemiske), og det er mere end halvdelen af alle de arter, man kan finde i den sydlige del af Kaukasus (Transkaukasien). Med et areal på bare lidt under 30.000 km² rummer Armenien altså en diversitet, der består af mange forskellige typer af plantesamfund på meget nært hold af hinanden.

Der er endda uberørte marker med vilde kornarter, som er forløberne for den første vilde hvede i den gamle verden. Man formoder, at de blev dyrket i Armenien allerede for 12-15.000 år siden. Disse hvedearter, kendt under deres videnskabelige navne som Triticum urartu og T. araraticum, har begge hjemme i Araratdalen, hvor de kan findes på små, beskyttede marker mellem byerne Jerevan og Garni.

Skovene dækker omkring 12 % af landets areal og findes mest i nordøst og sydøst. I nordøst vokser der løvfældende skove med egearter, bøg, avnbøg og – mere spredt – linde-, lønne- og askearter. De træagtige planter, og dermed også landets skove og de åbne landskaber, led hårdt under krigsårene 1988-1994, hvor den eneste kilde til opvarmning var det træ, man kunne fælde og bringe hjem fra naturen. Det til trods er der stadig en storslået natur med skove, som er meget artsrige. En nylig opgørelse regner følgende buske og træer for at være naturligt hjemmehørende i Armenien:

I 1994 etableredes "Armenia Tree Project" Arkiveret 24. december 2006 hos Wayback Machine, der har til formål at indsamle penge til pleje og genplantning af skove i Armenien.

vise mindre