Kaukasus
6 arter
Kaukasus er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Kaukasus’ topografi omfatter mere end 1.000 gletsjere. Bjergene er hovedinddelt i Store Kaukasus (med den højeste top på Elbrus: i 5.642 m højde), Lille Kaukasus (der når op i 4.000 m højde). Begge bjergkæder er dannet ved samme tektoniske forskydning, som skabte Alperne for ca. 25 millioner år siden. Området er stadig geologisk ustabilt, hvad de mange jordskælv vidner om.
Biologisk hotspot
Det biologiske hotspot i Kaukasus dækker 532.658 km² og dermed staterne Georgien, Armenien og Aserbajdsjan samt den nordkaukasiske del af den Russiske Føderation (som omfatter Dagestan, Tjetjenien, Ingusjetien, Nordossetien, Kabardino-Balkarien, Karatjajevo-Tjerkessien og enklaven Adygejien), den nordøstlige del af Tyrkiet og en del af det nordvestlige Iran. I den sydligste del rækker dette hotspot ind i det iransk-anatoliske hotspot. Dette hotspot er hjemsted for flere end 1.600 arter af planter, hvoraf ca. 25 % er endemiske for regionen. Der er 17 endemiske slægter, og de 9 af den er knyttet til plantesamfundene i de højeste bjerge.
Klimaet er meget forskelligartet gennem regionen, hvor den årlige nedbør svinger fra 150 mm i den østlige del af hotspottet ved kysten af det Kaspiske hav til mere end 4.000 mm i kystbjergene langs Sortehavet. Vegetation i KauKasus er ligeledes meget varieret. I den nordlige del udvikles græsstepperne mod vest til halvørkenerne og ørkenerne mod øst. I den Mellemkaukasiske sænkning skifter vegetationen fra sumpskove, tørre skovområder og stepper til halvørkener og ørkener ved det Kaspiske hav. Spredt i hele regionen findes løvskove, nålebærende bjergskove og kratområder. Der er to refugier for tertiær flora i området: i Georgiens afvandingsområde til Sortehavet og ved den yderste sydøstlige ende af kaukasus, hvor bjergene møder det Kaspiske hav.
De blandede løvskove i Kaukasus er en enestående økoregion på grund af nogle helt specielle forhold i forhistorien. De otte økoregioner, som mødes her, er meget forskelligartede med hensyn til klimaforhold og artssammensætning. Dertil kommer, at området er delvis sammenfaldende med det pontiske refugium for tertiærfloraen. Det er det vigtigste refugie- og reliktområde for de nordligt-tertiære skove i det vestlige Eurasien. Dette er det eneste sted, hvor varmt-tempererede skove har eksisteret uden afbrydelse siden tertiærtiden (dvs. før istiderne). Selv i dag findes mange reliktarter som dominerende eller meddominerende i en række plantesamfund. Det drejer sig f.eks. om Kaukasisk Zelkova (Zelkova carpinifolia), Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus), Pontisk Eg (Quercus pontica), Pontisk Kristtorn (Ilex colchica) og forskellige Rhododendron-arter: Pontisk Rododendron (Rhododendron ponticum, Rhododendron smirnowii og Guld-Azalea (Rhododendron luteum)
Fauna
- Bjørn (Ursus arctos)
- Los (Lynx lynx)
- Leopard (Panthera pardus ciscaucasica)
- Ulv (Canis lupus)
- Stribet Hyæne (Hyaena hyaena)
- Vildsvin (Sus scrofa)
- Gemse (Rupicapra rupicapra)
- Muflon (Ovis orientalis)
- Vestkaukasisk tur (Capra caucasica)
- Østkaikasisk tur (Capra cylindricornis)
- Bezoarged (Capra aegagrus)
Kaukasus er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Kaukasus’ topografi omfatter mere end 1.000 gletsjere. Bjergene er hovedinddelt i Store Kaukasus (med den højeste top på Elbrus: i 5.642 m højde), Lille Kaukasus (der når op i 4.000 m højde). Begge bjergkæder er dannet ved samme tektoniske forskydning, som skabte Alperne for ca. 25 millioner år siden. Området er stadig geologisk ustabilt, hvad de mange jordskælv vidner om.
Biologisk hotspot
Det biologiske hotspot i Kaukasus dækker 532.658 km² og dermed staterne Georgien, Armenien og Aserbajdsjan samt den nordkaukasiske del af den Russiske Føderation (som omfatter Dagestan, Tjetjenien, Ingusjetien, Nordossetien, Kabardino-Balkarien, Karatjajevo-Tjerkessien og enklaven Adygejien), den nordøstlige del af Tyrkiet og en del af det nordvestlige Iran. I den sydligste del rækker dette hotspot ind i det iransk-anatoliske hotspot. Dette hotspot er hjemsted for flere end 1.600 arter af planter, hvoraf ca. 25 % er endemiske for regionen. Der er 17 endemiske slægter, og de 9 af den er knyttet til plantesamfundene i de højeste bjerge.
Klimaet er meget forskelligartet gennem regionen, hvor den årlige nedbør svinger fra 150 mm i den østlige del af hotspottet ved kysten af det Kaspiske hav til mere end 4.000 mm i kystbjergene langs Sortehavet. Vegetation i KauKasus er ligeledes meget varieret. I den nordlige del udvikles græsstepperne mod vest til halvørkenerne og ørkenerne mod øst. I den Mellemkaukasiske sænkning skifter vegetationen fra sumpskove, tørre skovområder og stepper til halvørkener og ørkener ved det Kaspiske hav. Spredt i hele regionen findes løvskove, nålebærende bjergskove og kratområder. Der er to refugier for tertiær flora i området: i Georgiens afvandingsområde til Sortehavet og ved den yderste sydøstlige ende af kaukasus, hvor bjergene møder det Kaspiske hav.
De blandede løvskove i Kaukasus er en enestående økoregion på grund af nogle helt specielle forhold i forhistorien. De otte økoregioner, som mødes her, er meget forskelligartede med hensyn til klimaforhold og artssammensætning. Dertil kommer, at området er delvis sammenfaldende med det pontiske refugium for tertiærfloraen. Det er det vigtigste refugie- og reliktområde for de nordligt-tertiære skove i det vestlige Eurasien. Dette er det eneste sted, hvor varmt-tempererede skove har eksisteret uden afbrydelse siden tertiærtiden (dvs. før istiderne). Selv i dag findes mange reliktarter som dominerende eller meddominerende i en række plantesamfund. Det drejer sig f.eks. om Kaukasisk Zelkova (Zelkova carpinifolia), Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus), Pontisk Eg (Quercus pontica), Pontisk Kristtorn (Ilex colchica) og forskellige Rhododendron-arter: Pontisk Rododendron (Rhododendron ponticum, Rhododendron smirnowii og Guld-Azalea (Rhododendron luteum)
Fauna
- Bjørn (Ursus arctos)
- Los (Lynx lynx)
- Leopard (Panthera pardus ciscaucasica)
- Ulv (Canis lupus)
- Stribet Hyæne (Hyaena hyaena)
- Vildsvin (Sus scrofa)
- Gemse (Rupicapra rupicapra)
- Muflon (Ovis orientalis)
- Vestkaukasisk tur (Capra caucasica)
- Østkaikasisk tur (Capra cylindricornis)
- Bezoarged (Capra aegagrus)
