Hest
Kongerige
Dyr
Stamart
Understamart
Klasse
Familie
Slægt
ARTER
Equus ferus caballus

Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer. Tamhesten er den domesticerede form af vildhesten (Equus ferus), der sammen med æsler og zebraer udgør hestefamilien i ordenen af uparrettåede hovdyr. I Danmark findes i dag omkring 170.000 heste, der mest anvendes som sports- og hobbydyr.

Vis mere

Hesten blev tæmmet af mennesket for henved 6.000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som transportmiddel og trækkraft. I Danmark var der fx i 1914 knap 600.000 heste, og Danmark var det land, næst efter Island, der havde forholdsvis flest heste. Nogle tamheste er fritlevende, fx Gotlandsrusser på Gotland. Herudover findes vilde tamheste – efterkommere af undslupne tamheste, fx mustangerne i Nordamerika og Camarqueheste i Sydfrankrig.

Vis mindre

Dyrenavnets oprindelse

Der findes forskellige navne for heste alt afhængig af alder og køn:

Vis mere

  • Hoppe er en fuldvoksen hest af hunkøn.
  • Hingst er en fuldvoksen hest af hankøn.
  • Vallak er en kastreret hest af hankøn.
  • Plag er en ung, endnu ikke udvokset hest.
  • Føl er op til 1 år gammel.

Der findes en række synonymer for hest, heriblandt øg og krikke, der begge har negativ klang.

Vis mindre

Udseende

Heste kan blive op til 220 cm i skulderhøjde. Heste med skulderhøjde op til 148 cm kaldes ofte ponyer. Den mindste registrerede hest var en miniaturehest påvirket af dværgvækst. Den målte 43 cm. Vægten spænder mellem 90 kilo (Falabella) og 1.200 kilo (Shire). Der findes røde, sorte, brune, skimlede, palomino, brogede, buckskin og stikkelhårede, men den oprindelige farve minder om den der i Danmark ses på blandt andet fjordheste: en karakteristisk cremegul farve med hvid man og en sort streg ('ål') ned over ryggen.

Vis mere

Moderne tamheste kan nå en alder af 20-35 år. Den højeste alder er registreret for en hest der levede i 1800-tallet og blev 62 år. Alderen afhænger af race og livsbetingelser.

Vis mindre

Video

Vaner og levevis

Hesten er et typisk flokdyr og har et stærkt udviklet kropssprog. Lægges ørerne eksempelvis bagud langs hovedet, er dette en advarsel og signalerer oftest et forestående forsvar imod hvad der opfattes som en trussel.

Social adfærd

Flokke hos forvildede heste og vildheste består som regel af flere mindre grupper, der deler et område.

Vis mere

Grupperne er harem, der normalt er sammensat af én udvokset han, flere hunner, deres føl samt unge heste af begge køn. Der kan dog være nogle få, mindre dominante hingste i gruppens periferi. Hver gruppe ledes af en dominerende hoppe (undertiden kaldet førerhoppen). En gruppe er normalt lille, mellem 3 og 35 dyr. Sammensætningen af grupper ændrer sig, når unge dyr fordrives og tilslutter sig andre grupper, eller når hingste udfordrer hinanden. De unge hunner tilslutter sig normalt hurtigt andre grupper, mens de unge hanner drevet ud fra hver deres gruppe oftest danner egne små grupper og forbliver der, indtil de eventuelt kan fortrænge en hingst i en af haremsgrupperne.

Hingste holder sig ofte i udkanten af gruppen, hvor de driver både rovdyr og andre hanner på flugt. Når flokken er i bevægelse, er hingsten oftest bagest, hvor den tilsyneladende forsøger at holde flokken samlet ved at drive de flokmedlemmer frem, der er kommet på afveje. Hopper og lavere rangerede hanner tager normalt ikke del i dette. I parringstiden har hingste en mere aggressiv optræden, når de forsøger at holde hopperne i flokken.

Vis mindre

Føde og ernæring

Parringsvaner

Hopper bliver kønsmodne i en alder af 12-8 måneder, mens hingste er 12-20 måneder. Drægtighedsperioden er for alle heste omkring 340 dage (11 måneder), men varierer fra 320 til 370 dage. Hopper er normalt i brunst cirka hver 19. til 22. dag fra det tidlige forår til hen på efteråret. Føllet (tvillinger er sjældne) fødes normalt om foråret. Det forsøger straks efter fødslen at stå på benene.

Coloring Pages

Referencer

1. Hest artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Hest

Flere fascinerende dyr at lære om