Niue
413 arter
Niue, formelt Republikken Niue, er en autonom ø i det sydvestlige Stillehav, med selvstyre under New Zealand.
Geografi
Niue har et areal på 260 km² og er beliggende i det sydlige Stillehav, øst for Tonga. Niue er en af verdens største koraløer, terrænet består af stejle kalkstensklipper langs kysten med en central højslette stigende til omkring 60 meter over havets overflade. Et koralrev omgiver øen, og det eneste hul i revet ligger på vestkysten, nær hovedstaden, Alofi. Langs øens kyst findes mange kalkstenshuler.
Øen er næsten oval og har en diameter på omkring 18 km, med to store bugter på vestkysten (Alofibugten i midten og Avatelebugten i syd). Mellem bugterne er en høj ved Halagigie Point. En lille halvø, Tepa Point (eller Blowhole Point), ligger i nærheden af byen Avatele mod sydvest. Det meste af øens befolkning bor ved vestkysten, omkring hovedstaden og mod nordvest.
Øen har et tropisk klima, hvor det meste nedbør forekommer mellem november og april.
Niue, formelt Republikken Niue, er en autonom ø i det sydvestlige Stillehav, med selvstyre under New Zealand.
Geografi
Niue har et areal på 260 km² og er beliggende i det sydlige Stillehav, øst for Tonga. Niue er en af verdens største koraløer, terrænet består af stejle kalkstensklipper langs kysten med en central højslette stigende til omkring 60 meter over havets overflade. Et koralrev omgiver øen, og det eneste hul i revet ligger på vestkysten, nær hovedstaden, Alofi. Langs øens kyst findes mange kalkstenshuler.
Øen er næsten oval og har en diameter på omkring 18 km, med to store bugter på vestkysten (Alofibugten i midten og Avatelebugten i syd). Mellem bugterne er en høj ved Halagigie Point. En lille halvø, Tepa Point (eller Blowhole Point), ligger i nærheden af byen Avatele mod sydvest. Det meste af øens befolkning bor ved vestkysten, omkring hovedstaden og mod nordvest.
Øen har et tropisk klima, hvor det meste nedbør forekommer mellem november og april.
