Fisken sildekonge (Regalecus glesne) er en sjældent set fisk og menes at være verdens længste benfisk. Sildekongen er lang, op til 8 m og med en vægt på op til 272 kg. Det menes, at den kan være en af årsagerne til myten om søslanger. Sildekongen er uskadelig for mennesker.
Da sildekongens fiskekød er geléagtigt, anses den ikke som en god spisefisk.
Sildekongen er lang båndagtig og sølvfarvet med lyserød til kardinalrød langstrakt rygfinne. Den har små øjne og en lille mund uden synlige tænder. Dens rygfinne støttes af ca. 400 finnestråler, hvoraf de 10-12 første ved hovedet er meget lange. Den har ingen analfinne og har kun en lille eller ingen caudal-finne.
Fisken er skælløs og har ingen svømmeblære.
Fiskens flanker har irregulære blålige til sortagtige stribestykker, sorte prikker. Disse markeringer forsvinder kort efter at den er død.
De lever fra 20-1.000 meters dybde i verdenshavene mellem 72°N – 52°S, 180°V – 180°Ø. De findes derfor i alle tempererede vande, men ses sjældent.
Det lader til at sildekongen lever alene og svømmer lodret op og ned i vandet mellem 20-1.000 meter. Dens lodrette fremdrift fås ved at bølge rygfinnen og holde den lange krop ret, lidt ligesom en elektrisk ål.
Sildekongen lever af zooplankton; krill, saltsøkrebs, små rejer, blæksprutter, fisk, og gopler.
Den gyder sine æg ud for Mexico mellem juli og december, og den ser ikke efter æggene, som efterlades flydende blandt zooplankton.
Kun sjældent ses sildekongen ved overfladen, medmindre den er syg, skadet eller død.
