Storplettet perlemorsommerfugl
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Issoria lathonia

Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er vidt udbredt i Europa og Nordafrika og mod øst gennem Asien til det vestlige Kina. I Danmark er den mest almindelig i Jylland. Den foretrækker sandede jorder, men i nogle år bliver bestandene så store, at man også kan finde den på andre lokaliteter, f.eks. på brakmarker og i haver. Storplettet perlemorsommerfugl dukker op først i maj og de sidste individer forsvinder først sidst i september. Den ses ofte solbadende med udbredte vinger på bar jord på kølige dage.

Udseende

Storplettet perlemorsommerfugl er nem at kende på de store perlemorsfarvede pletter på undervingerne. På oversiden ligner den de andre perlemorsommerfugle, men dens vingeform er lidt anderledes, og de sorte pletter lidt mere markante og afrundede. Hunnen er større end hannen, vingefanget varierer meget, men ligger mellem 35–48 mm.

Biom

Vaner og levevis

Føde og ernæring

Parringsvaner

Det er usikkert hvor mange generationer den storplettede perlemorsommerfugl har over en sommer. Men et gæt går på omkring 3-4 generationer afhængig af hvor lang og varm sommeren er. I varmt vejr går der ikke over en måned fra ægget er lagt til den færdige sommerfugl kommer frem. Normalt klækkes æggene dog efter ca. en uge, larven forpupper sig efter 2-4 uger, og puppen klækker og den voksne sommerfugl kommer frem efter ca. 1-2 uger. Sommerfuglens overvintring er ikke helt afklaret. Man mener den overvintrer som larve, måske endda som udvokset larve, eller som puppe. Man mener dog, at voksne individer af sommerfuglen ikke kan overvintre, i det mindste ikke i Danmark.

Bestand

Referencer

1. Storplettet perlemorsommerfugl artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Storplettet_perlemorsommerfugl

Flere fascinerende dyr at lære om