Sicilien
87 arter
Sicilien er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Geografi og klima
Øens mest markante geografiske kendemærke er Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg (3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.987 meter), som er Siciliens højeste ikke vulkanske bjerg. Bjerget ligger i nærheden af vejen mellem Isnello og Polizzi Generosa ved Palermo.
Over 80 % af Siciliens areal er bjerg- eller bakkeland. I syd- og baglandet af Catania er lavlandsområder. I nord ligger bjergerne Monti Peloritani, Monti Nebrodi og Monti Madonie. I sydøst hæver Monti Iblei sig i den indre del af øen Monti Erei og Monti Sicani.
Salso er Siciliens længste flod og udspringer med sin kildeflod Imera Meridionale i Monti Madonie. Den udmunder efter 144 kilometer ved Licata i havet. Kilden til den 113 kilometer lange Simeto ligger i Monti Nebrodi og den udmunder syd for Catania. Andre større floder er Platani (84 kilometer) og Belice (77 kilometer) i den vestlige del af øen. Særlig kendt er den 52 kilometer lange flod Alcantara med slugten, Gole dell’Alcantara, 'gravet' af lava fra vulkanen Etna.
Den eneste naturlige sø, den cirkelrunde Lago di Pergusa midt på øen, er af vulkansk udspring. Af de talrige opstemmede søer er den største Lago Pozzillo.
Siciliens kyst har en samlet længde på cirka 1.000 kilometer. I nord og øst stiger landet stejlt op fra havet. Denne klippekyst afbrydes af talrige bugter med sandstrande. I syd er der lavland og længere afsnit med sandstrand.
Ud for den nordlige kyst ligger de Æoliske Øer (Isole Eolie). I den nordvestlige del af hovedøen ligger øen Ustica. Ud for hovedøens vestligste punkt ligger de Ægadiske Øer (Isole Egadi). Mellem Siciliens sydkyst og den tunesiske kyst ligger øen Pantelleria og de Pelagiske øer (Isole Pelagie).
Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde og fugtige vintre. Temperaturerne ved kysterne er gennemsnitlig cirka 26 °C, om vinteren 10 °C. I den sydlige del af øen kan der på grund af ørkenvinden Scirocco fra Sahara opleves temperaturer på over 40 °C. På den indre del af øen er der sammenlignet med kystområderne noget køligere – i snit 19 °C sommer og 5 °C vinter. Højt i bjergene, over 2.000 meter, er der i vintermånederne frost og sne.
Fra maj til september falder der bortset fra korte regnbyger næsten ingen nedbør. Mest regn falder i perioden fra oktober til februar. Der falder mere regn i de nordlige bjergområder end i de sydligere. Af de større kystbyer er Messina den, hvor der falder mest regn. Mindst regn falder der i byen Catania, som ligger beskyttet af Etna.
Sicilien er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Geografi og klima
Øens mest markante geografiske kendemærke er Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg (3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.987 meter), som er Siciliens højeste ikke vulkanske bjerg. Bjerget ligger i nærheden af vejen mellem Isnello og Polizzi Generosa ved Palermo.
Over 80 % af Siciliens areal er bjerg- eller bakkeland. I syd- og baglandet af Catania er lavlandsområder. I nord ligger bjergerne Monti Peloritani, Monti Nebrodi og Monti Madonie. I sydøst hæver Monti Iblei sig i den indre del af øen Monti Erei og Monti Sicani.
Salso er Siciliens længste flod og udspringer med sin kildeflod Imera Meridionale i Monti Madonie. Den udmunder efter 144 kilometer ved Licata i havet. Kilden til den 113 kilometer lange Simeto ligger i Monti Nebrodi og den udmunder syd for Catania. Andre større floder er Platani (84 kilometer) og Belice (77 kilometer) i den vestlige del af øen. Særlig kendt er den 52 kilometer lange flod Alcantara med slugten, Gole dell’Alcantara, 'gravet' af lava fra vulkanen Etna.
Den eneste naturlige sø, den cirkelrunde Lago di Pergusa midt på øen, er af vulkansk udspring. Af de talrige opstemmede søer er den største Lago Pozzillo.
Siciliens kyst har en samlet længde på cirka 1.000 kilometer. I nord og øst stiger landet stejlt op fra havet. Denne klippekyst afbrydes af talrige bugter med sandstrande. I syd er der lavland og længere afsnit med sandstrand.
Ud for den nordlige kyst ligger de Æoliske Øer (Isole Eolie). I den nordvestlige del af hovedøen ligger øen Ustica. Ud for hovedøens vestligste punkt ligger de Ægadiske Øer (Isole Egadi). Mellem Siciliens sydkyst og den tunesiske kyst ligger øen Pantelleria og de Pelagiske øer (Isole Pelagie).
Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde og fugtige vintre. Temperaturerne ved kysterne er gennemsnitlig cirka 26 °C, om vinteren 10 °C. I den sydlige del af øen kan der på grund af ørkenvinden Scirocco fra Sahara opleves temperaturer på over 40 °C. På den indre del af øen er der sammenlignet med kystområderne noget køligere – i snit 19 °C sommer og 5 °C vinter. Højt i bjergene, over 2.000 meter, er der i vintermånederne frost og sne.
Fra maj til september falder der bortset fra korte regnbyger næsten ingen nedbør. Mest regn falder i perioden fra oktober til februar. Der falder mere regn i de nordlige bjergområder end i de sydligere. Af de større kystbyer er Messina den, hvor der falder mest regn. Mindst regn falder der i byen Catania, som ligger beskyttet af Etna.
