Langøret flagermus (Plecotus auritus) er en flagermus, der er forholdsvis almindelig i Danmark. Den yngler f.eks. i kirketårne, redekasser, hule træer, kældre og stalde.
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Kø
KødæderIn
InsektædereLa
LandFo
ForsamlendeLe
LevendefødendePa
ParringsystematiskSo
SocialKo
KolonialistiskIk
Ikke-migrerendeDv
DvaleDvale eller hi er en tilstand som mange dyr og planter benytter til at komme igennem ugunstige perioder. Det kan fx være perioder med tørke, mangel...
B
starter medØrerne er næsten lige så lange som kroppen, der måler cirka 45 mm i længden, ligesom halen. Oversiden er brun eller gråbrun, mens undersiden er gråhvid. Vingefanget er 25 cm og vægten 5-12 gram.
Langøret flagermus lever i størstedelen af Europa, mod nord til 63. nordlige breddekreds og mod øst til Ural og Kaukasus. I det sydligste Europa findes den meget spredt.
I Danmark er den udbredt i de fleste egne, bortset fra Nord- og Vestjylland. Den er ikke kendt fra Langeland. Almindeligst er den på Bornholm.
Langøret flagermus lever som andre flagermus af insekter, men tager især natsommerfugle som ugler. Den fanger både byttet i luften og plukker det direkte fra blade og grene, mens den står stille i luften på svirrende vinger. De mindre insekter fortæres flyvende, mens de større bringes til en fast ædeplads. Til de stillesiddende insekter udnytter langøret flagermus sin passive hørelse, ikke sonaren, idet natsommerfugle ofte frembringer en summen, når de varmer op.
Parringsperioden er fra efterår til forår, dog afbrudt af vinterdvalen. Hunnerne finder i yngletiden sammen i små grupper, barselskolonier. Her føder de i juli måned 1 eller 2 unger, der klynger sig fast til moderen for at die. Når hunnen skal ud og jage, efterlader hun ungen i "barselsstuen". Efter 6 uger er ungerne flyvefærdige og selvstændige. Hannerne er kønsmodne efter et år, mens hunnerne føder deres første unger efter 2 år.
