Regnbuelorien
Regnbuelorien (Trichoglossus moluccanus) er en papegøjeart, som lever i Australien. Den er almindelig langs østkysten fra det nordlige Queensland til South Australia. Den holder til i regnskov, åbne skovområder og i villakvarterer.
Regnbuelorier er indført til Perth i Western Australia, Tasmanien, Auckland i New Zealand og Hong Kong.
Regnbuelorien er en mellemstor papegøje med en længde, inklusiv halen, på 25 til 30 cm. Vægten ligger mellem 55 og 157 g. Fjerdragten er i meget klare farver. Hovedet er dybt blåt med en gulgrøn nakke, mens resten af oversiden (vinger, ryg og hale) er grøn. Brystet er orange og bugen blå. I flugten ses et gult bånd på de røde undervinger.
Der er næsten ingen synlig forskel på kønnene, men det er muligt for en erfaren iagttager at se forskel. Hannen har en koncentreret orange farve på brystet i modsætning til hunnen som har lidt gult iblandet det orange. Hannen har også et mere firkantet hoved end hunnen.
Ungfugle har et sort næb, som gradvist bliver orange hos de voksne fugle.
Regnbuelorier færdes ofte parvis men samles nogle gange i flokke for derefter at spredes i par igen. Om aftenen samles regnbuelorierne og overnatter i store flokke, som kan tælle titusinder af fugle. Regnbuelorien forsvarer sine fødesteder og redeområde aggressivt mod andre regnbuelorier og andre fuglearter. De jager ikke kun mindre fugle som hvidpandet bjældefugl og buskhonningæder væk, men også større fugle som australsk fløjtefugl.
Regnbuelorien lever fortrinsvis af frugt, pollen og nektar, og dens tunge er tilpasset denne føde. Tungespidsen har en gruppe fine hår, som er tilpasset indsamling af pollen og nektar fra blomster. Nektar fra eucalyptus, Pittosporum, Grevillea, Spathodea campanulata (afrikansk tulipantræe) og Metroxylon sagu (sagopalme) er en vigtig fødekilde. Regnbuelorien spiser frugter fra figentræer, trema, Mutingia, såvel som papaya og mango allerede åbnet af storflagermus. De spiser også afgrøder som æbler, majs og sorghum. De er hyppige gæster ved fodersteder i haver, hvor de i bedste fald får nektar (indkøbt i forretninger), solsikkefrø og frugt som æbler, pærer og vindruer. Mange fodrer dog med brød eller brød med honning. Det har ikke tilstrækkeligt med næringsindhold, vitaminer og mineraler og kan føre til problemer med helbredet og fjerdannelsen hos ungfugle.
Mange steder, heriblandt campingpladser og forstadshaver, er vilde lorier så vant til mennesker, at de kan håndfodres. Dyreparker som Currumbin Wildlife Sanctuary og Lone Pine Koala Sanctuary i Queensland er kendt for deres mange lorier, som publikum kan håndfodre.
Regnbuelorien yngler normalt om foråret (september til december), men det kan variere fra region til region afhængigt af fødemængden og klimaet. Den bygger sin rede i f.eks. huller i høje træer som eucalyptus, palmestammer eller udhængende klipper. Regnbuelorien kan godt have sin rede i samme træ som andre regnbuelorier eller andre fuglearter. Hunnen lægger 1 - 3 æg, som hun udruger på omkring 25 dage.
Regnbuelorier er fortrinsvis monogame og danner par i lange perioder og ofte for hele livet.
Generet er regnbuelorien vidt udbredt og mange steder almindelig. I følge den årlige Birdlife Australia fugletælling, er det den hyppigst observerede fugl i Australien. Den har derfor status som ikke truet hos BirdLife International.
