Land

Litauen

528 arter

Republikken Litauen er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Geografi

Litauen ligger i Nordeuropa. Det har omkring 99 km sandstrand, hvoraf ca. 38 km er direkte ud til Østersøen. Det er den korteste kyststrækning blandt landene ved Østersøen. Resten af kysten ligger i læ af Den kuriske Landtange. Litauens største isfrie havn, Klaipėda, ligger ved den smalle udmunding af Den kuriske indsø (litauisk: Kuršių Marios), en lavvandet indsø, der strækker sig mod syd til Kaliningrad. Den vigtigste flod, Nemunas, og nogle af dens bifloder har international skibsfart.

Det litauiske landskab er jævnet af smeltende gletsjere efter sidste istid. De højeste områder er morænerne i det vestlige og østlige højland med Aukštojas bakke på 294 m som den højeste. Terrænet har talrige søer, fx Vištytis søen og vådområder. Blandet skov dækker næsten 33 % af landet. Litauen ligger på grænsen mellem kystklima og fastlandsklima, med fugtige, milde vintre og somre. Ifølge en geografisk beregningsmetode ligger Litauens hovedstad, Vilnius, kun et par kilometer syd for det geografiske centrum af Europa.

Plantegeografisk kan Litauen deles mellem de centraleuropæiske og østeuropæiske provinser med borealt klima. I henhold til WWF kan Litauen opdeles i to økoregioner: De centraleuropæiske blandede skove og sarmatisk blandede skove.

Klima

Litauens klima, der svinger mellem kyst- og fastlandsklima, er relativt mildt. Gennemsnitlige temperaturer på kysten er -2,5 °C i januar og 16 °C i juli. I Vilnius er den gennemsnitlige temperatur -6 °C i januar og 16 °C i juli. 20 °C er hyppigt på sommerdage og 14 °C om natten, selv om temperaturen kan nå 30 eller 35 °C. Nogle vintre kan der være meget koldt. -20 °C opleves næsten hver vinter. De laveste målte vintertemperaturer er -34 °C i kystområderne og -43 °C i den østlige del af Litauen.

Den gennemsnitlige årlige nedbør er 800 mm ved kysten, 900 mm i det Žemaitiske højland og 600 millimeter i den østlige del af landet. Det sner hvert år; det kan sne fra oktober til april. I nogle år kan der falde slud i september og maj. Vækstsæsonen er på 202 dage i den vestlige del af landet og 169 dage i den østlige del. Alvorlige storme er sjældne i den østlige del af Litauen, men almindelige i de kystnære områder.

Kontinuerlige temperaturmålinger fra det baltiske område dækker ca. 250 år. Dataene viser, at der var en varmeperiode i sidste halvdel af 1700-tallet, og at 1800-tallet var en forholdsvis kølig periode. En varmeperiode i begyndelsen af 1900-tallet kulminerede i 1930'erne, efterfulgt af en mindre afkøling, som varede indtil 1960'erne. En tendens til opvarmning har varet lige siden.

Litauen oplevede tørke i 2002, som medførte skov- og mosebrande. I løbet af sommeren 2006 ramtes Litauen i lighed med resten af Nordvesteuropa af en hedebølge.

vise mindre