Dagpåfugleøje
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Aglais io

Dagpåfugleøje (Inachis io) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er udbredt i næsten hele Europa og østpå gennem den tempererede del af Asien til Japan. I Danmark findes den over hele landet, selv på mindre øer. Dagpåfugleøjen strejfer en del om og kan både ses i det åbne land og i villakvarterer, hvor der er mange blomster. Flest ses dog på fugtige, frodige steder langs skovbryn, i skovlysninger, moser og ved søer, hvor brændenælden vokser. De første overvintrende sommerfugle ses allerede i marts, mens de første nye eksemplarer dukker op omkring 20. juli. I september bliver der færre sommerfugle, idet de nu finder steder at overvintre. Dagpåfugleøjen kan vandre over forholdsvis store afstande – op til flere hundrede kilometer. Derfor kan man af og til møde den på Færøerne, selvom den ikke almindeligvis er hjemmehørende der.

Udseende

Dagpåfugleøjen hedder dagpåfugleøje, fordi den har pletter på vingerne der ligner øjne. Sommerfuglens farver minder om påfuglehannens, når han slår halen ud. Sommerfuglen kan ikke forveksles med andre sommerfuglearter i hele verden. Dagpåfugleøjens vingeundersider er knapt så spraglede. Her er den dominerende farve mørkt gråbrun, uden de store pletter eller prikker, farven minder lidt om meget mørk bark. Vingefanget er meget variabelt, det ligger mellem 40 og 60 mm.

Geografi

Kontinenter
Lande
Biogeografiske områder

Vaner og levevis

Dagpåfugleøjen har et ekstra kort på hånden over for fjender ud over de store forvirrende øjepletter på vingerne. Sommerfuglen kan sige lyde! Ved at gnide bagvingerne mod forvingerne kan den frembringe en hidsig hvæsen og lavfrekvente lyde, der skræmmer fjender som mus og flagermus.

Føde og ernæring

Parringsvaner

Dagpåfugleøjen har kun en enkelt generation pr. år. Æggene lægges på stor nælde eller humle og klækkes omkring 2 uger senere. Efter 2-5 uger er larven udvokset og forpuppes. Efter et par uger klækkes puppen. Sommerfuglen overvintrer som voksent individ. Den overvintrer på kølige og mørke steder som f.eks. hule træer, brændestabler, skure, spalter i sten og stengærder.

Bestand

Referencer

1. Dagpåfugleøje artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Dagp%C3%A5fugle%C3%B8je

Flere fascinerende dyr at lære om