Ulven, Grå ulv
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.
Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom. Ulven er et typisk superrovdyr i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan den gå i affald.
Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.
Ulven er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden dyreart. Den har en lang historie med mennesker, både som jaget i de fleste hyrdesamfund på grund af dens trussel mod husdyr og som respekteret i nogle landbrugssamfund såvel som blandt jæger-samlere. Selvom frygten for ulven er udbredt hos mange mennesker, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve, der led af rabies. Der findes eksempler på, at ulve, der ikke er smittede af rabies, har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve normalt holder sig på afstand af mennesker grundet deres skyhed som følge af den menneskelige forfølgelse.
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Kø
KødæderÅd
ÅdselæderÅdselædere er dyr, der lever af andre døde dyr, som de ikke selv har slået ihjel. For eksempel regnes gribbe, sjakaler og spyfluer for ådselædere.D...
La
LandLø
LøbeAl
AltriskFl
FlokjagendeTo
ToprovdyrEt toprovdyr - også kaldet superrovdyr, topkonsument, er et rovdyr, der udgør det øverste led af en fødekæde.[uklar kilde] Toprovdyr defineres som ...
Ja
Jagtende rovdyrNo
NomadeLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
Le
LevendefødendeFl
FlokjagendeBa
Bagholdsangribende rovdyrMo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
So
SocialDo
Dominans hierarkiIk
Ikke-migrerendeG
starter medFa
Farlige DyrUlven er det største medlem af hundefamilien, når man ser bort fra visse hunderacer. Vægt og størrelse varierer meget på tværs af udbredelsesområdet, og øges generelt proportionalt med breddegraden, hvor de største ulve i Alaska og Canada undertiden vejer 3-6 gange mere end deres slægtninge i Mellemøsten og Sydasien. I gennemsnit måler ulve 105 til 160 cm i længden og 80 til 85 over skulderen. Halen måler 29–50 cm i længden. Den gennemsnitlige vægt er 40 kg, varierende fra 12 kg til 80 kg. I gennemsnit vejer europæiske ulve 38,5 kg, nordamerikanske ulve 36 kg og indiske og arabiske ulve 25 kg. Hunner vejer typisk 2–5 kg mindre end hanner. Det er sjældent, at ulve vejer over 54 kg, selvom ekstraordinært store individer er registreret i Alaska, Canada og det vestlige Ruslands skove. Den hidtil tungest målte ulv vejede 79,4 kg og blev nedlagt i Alaska den 12. juli 1939.
Ørerne er forholdsvis korte og afrundede. Øjnene er smalle og skråstillede med gul iris. Pelsens farve varierer meget. Der findes hvide, cremefarvede, rødlige, gullige, grå og sorte individer. I tempererede områder af Europa og Asien er de hovedsageligt grålige og i arktiske regioner mest sorte eller hvide. Undersiden er gulhvid eller gråhvid. Ofte er ulvens ryg mørkere end dens hale, bug, ører og snude. Ulve i Norden har på ryggen en mørkt grågul pels med sorte partier over lænd og skuldre. Om vinteren er pelsen lysere.
Sorte individer er mere almindelige i Nordamerika end i Europa og Asien, med omkring halvdelen af ulvene i Yellowstone National Park sorte.
Ulven kan forveksles med hunderacer som f.eks. schæferhund. Denne har dog længere ører og store vandretstillede øjne med brun iris, og ulvelignende hunderacer har tillige som udgangspunkt anderledes gangart, hoved- samt haleføring.
Ulven er en generalist, hvad angår levested (habitat) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade, dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: Steder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation.
Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den nordlige halvkugle, men intens jagt i flere århundreder har udryddet den både lokalt og regionalt, så dens leveområder i dag primært befinder sig i et nordligt bælte fra Alaska i vest over Canada, Nordgrønland og Europa til det østlige Sibirien i øst.
I Danmark blev den sidste ulv skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i det meste af Vesteuropa. I dag findes de største europæiske ulvebestande i Nordspanien, Italien, på Balkan samt i Polen og Rusland.
De seneste årtier er den dog begyndt at komme på fode igen i egne, hvor den tidligere var udryddet, fx i Centraleuropa og Skandinavien. I Sverige, Norge og Finland skønnes det, at der findes 500 dyr, mens der i Danmark anslås at være omkring 11 i Jylland. DNA-spor er fundet af i alt 19 individer, men en del af disse har formodentlig forladt landet igen.
Ulve lever i familiegrupper, der består af et forældrepar, deres unger gennem de foregående par år, samt eventuelt nogle ældre individer. Gruppen forsvarer et territorium, der markeres ved hjælp af urinstænk og hylen. Under jagten på bytte samarbejder flokken. Et større bytte nedlægges ved under forfølgelsen at bide det i bagbenene, så det mister balancen og falder.
Almindeligvis yngler kun forældreparret. Forår eller sommer føder hunnen mellem en og otte hvalpe i en hule under jorden. Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring 10 dage gamle. Når ungerne er omkring to år, er de voksne og kan forlade familien. Ungdyr kan strejfe langt omkring, ikke sjældent 50 km om dagen.
Det er en udbredt beskrivelse, at ulve lever i grupper ledet af en alfahan- og hun, som stammer fra studier af dyr i fangenskab.
Ulven specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store byttedyr. Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig af kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom elg, kronvildt, råvildt og vildsvin er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr kan nævnes rensdyr, muflon og vildgeder.
Selvom den primære føde er mellemstore til store hovdyr, er ulve ikke kræsne. Mindre dyr, som også kan i indgå i føden, er bl.a. harer, ræve, egern, mus, muldvarpe og andre gnavere. De spiser jævnligt vandfugle og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.