Gråsisken (Acanthis flammea) er en fugl i finkefamilien, der er udbredt i Nordamerika og Eurasien. Den lever mest af frø fra træernes kogler og rakler. Gråsisken er en selskabelig fugl og ses som oftest i flokke med mange individer.
Gråsisken er af nogle autoriteter blevet opdelt i to arter (lille og stor gråsisken), mens andre stadig nøjes med en opdeling i underarter. I Danmark er lille gråsisken en ret almindelig ynglefugl, mens stor gråsisken er almindelig som trækgæst i vinterhalvåret.
Gråsisken måler cirka 13 cm, og vejer 14 gram. Det er en lille mørkstribet fugl med en tydelig rød pandeplet. Næbbet er gulligt. På oversiden er den lys og har mørke striber, mens vingerne har tydelige lyse bånd. Hannen har i yngletiden rødt bryst. Ungfuglene kan mangle den røde pande.
Lille og stor gråsisken er vanskelige at adskille fra hinanden i felten, men generelt har stor gråsisken, udover at være en smule større, en mere grå fjerdragt end lille gråsisken, der er mørkere og varmere brun.
Gråsisken er udbredt i store dele af Europa og de nordligste dele af Asien og Nordamerika.
Lille gråsisken foretrækker frø fra bjergfyr, mens stor gråsisken i højere grad lever af birkefrø.
Gråsisken kan ofte ses fouragere sammen med grønsisken udenfor yngletiden.
Gråsisken opretholder ikke territorier og yngler ofte i løse kolonier, hvor rederne kan placeres tæt på hinanden. I Danmark lægger den i maj 4-6 æg, der udruges af hunnen. I Danmark har gråsisken kun et kuld.
