Europæisk vildkanin
Vildkanin eller europæisk vildkanin (Oryctolagus cuniculus) hører ligesom hare til ordenen støttetandede. Det betyder, at de bag de øverste fortænder har to ekstra tænder. Vildkanin har kortere bagben end hare, men minder ellers meget om denne. Kaninens ører er forholdsvis korte. De når kun ud til snudespidsen, mens harens når 2-3 centimeter udenfor. Vildkaniner vejer 1½-2 kg.
Kaniner foretrækker sandjord, men kan også træffes på let lerjord. De findes især hvor åbent terræn veksler med hegn, krat eller småskove, men træffes også i skov.
Deres føde er i vid udstrækning landbrugets dyrkede afgrøder, hvor de kan anrette betydelige skader.
Kaniner lever i kolonier og graver gange i jorden, ofte hele komplekser med flere udgange. I tæt bevoksning lever de undertiden helt eller delvis over jorden.
Ungerne er ved fødslen nøgne og blinde. De anbringes i en rede, der fores med strå og uld, som hunkaninen plukker af sin bug. Kaninen har stor formeringshastighed. Drægtighedstiden er 30 dage og der er 2-10 unger i et kuld.
