Land

Bulgarien

844 arter

Bulgarien, officielt Republikken Bulgarien, er et land i det sydøstlige Europa.

Geografi

Bulgarien ligger på en del af den østlige Balkanhalvø, hvor landet grænser op til fem nabolande — Grækenland og Tyrkiet i syd, Makedonien og Serbien i vest, samt Rumænien i nord. Landegrænsen er i alt 1808 km lang, og kystlinjen har en længde på 354 km. Det samlede areal på 110.994 km2 gør landet til verdens 105.-største. Bulgariens geografiske koordinater er 43° N 25° E.

De mest bemærkelsesværdige topografiske egenskaber er Donausletten, Balkanbjergene, den thrakiske slette og Rodopebjergene. Den sydlige kant af Donausletten skråner opad til foden af Balkan, mens Donaufloden udgør grænsen til Rumænien. Den thrakiske slette er omtrent trekantet, begynder sydøst for Sofia og breder sig idet den når kysten af Sortehavet.

Balkanbjergene løber tværs gennem midten af landet. Det bjergfyldte sydvestlige Bulgarien har to alpine områder — Rila og Pirin, som grænser op til de lavere, men langt mere udstrakte Rodopebjerge i øst. I Bulgarien ligger også det højeste punkt på Balkanhalvøen, Musala, der er 2.925 m mens landets laveste punkt er havoverfladen. En tredjedel af landets territorie er sletter, mens højsletter og bakker udgør 41%. Landet har et tæt netværk på omkring 540 floder, hvoraf de fleste er relativt små og med lav vandstand. Den længste flod, der udelukkende løber i bulgarsk territorium er Iskarfloden, som er 368 km lang. Blandt andre større floder er Struma og Maritsa i syd.

Bulgarien er placeret på mødestedet mellem Middelhavets og de kontinentale luftmasser, og har en barriereeffekt fra sine bjerge, hvilket giver landet et dynamisk klima. Nordbulgarien er i gennemsnit 1 °C køligere og oplever 200 mm mere nedbør på årsbasis end regionerne syd for Balkanbjergene. Temperaturamplitude varierer kraftigt i de forskellige områder. Den laveste målte temperatur er -38,3 °C, mens den højeste er 45,2 °C. Der falder i gennemsnit 630 mm nedbør om året, og dette varierer fra 500 mm i Dobrudja til mere end 2.500 mm i bjergene. Kontinentale luftmasser medfører store mængder sne i løbet af vinteren.

Miljø

Bulgarien vedtog Kyotoprotokollen og opfyldte protokollens mål ved at reducere sin CO2-udledning med 30% fra 1990 til 2009. Der er imidlertid fortsat problemer i landet med forurening fra fabrikker og metalværk, samt alvorlig skovrydning, der tilsammen udgør store problemer for befolkningens sundhed og velfærd. I 2013 var Bulgarien Europas mest beskidte land målt på luftforurening. Byområder er særligt hårdt ramt af energiproduktionen fra kulbaserede kraftværker samt biltrafik, mens pesticider i landbruget og et forældet industrielt kloaksystem producerer omfattende jord- og vandforurening. I Bulgarien ligger Maritsa Iztok-2, et brunkulsfyret kraftværk, der ifølge Det Europæiske Miljøagentur forårsager de største skadesomkostninger på sundhed og miljøødelæggelse i hele EU. Landet er det eneste EU-medlem, som ikke genbruger kommunalt affald, omend der i juni 2010 blev åbnet et affaldsbehandlingsanlæg til genbrug af elektronisk affald. Situationen er blevet forbedret i de senere år, og der er blevet igangsat flere statsstøttede programmer til at reducere forureningsniveau. Ifølge Yale University's Environmental Performance Index á 2012 er Bulgarien en "modest performer" ("beskeden aktør") hvad angår beskyttelse af miljøet. Over 75% af overfladefloderne overholder standarderne for god kvalitet. I 1998 blev der påbegyndt en forbedring af vandkvalitet, som har fastholdt en bæredygtig tendens til moderat forbedring.

Biodiversitet

Interageringen mellem klimatiske, hydrologiske, geologiske og topografiske betingelser har i Bulgarien produceret en relativt bred vifte af plante- og dyreliv,og landet er et af de europæiske lande, der har den største biodiversitet.Bulgariens biodiversitet er bevaret i tre nationalparker, 11 naturparker og 16 biosfærereservater. Næsten 35 procent af landarealet består af skove, hvori der vokser nogle af verdens ældste træer, såsom Baikushevs fyr og Granitegen der begge er over 1000 år gamle. Størstedelen af plante- og dyrelivet er centraleuropæisk, omend der ved store højder også kan findes arktiske og alpine repræsentanter. Landets flora omfatter mere end 3.800 arter, hvoraf 170 er endemiske og 150 betragtes som truede. En gennemgang af større svampe i Bulgarien fandt mere end 1500 arter i landet. Blandt dyrearter er ugler, stenhøns, murløbere og brune bjørne. Der er herudover en lille, men voksende bestand af europæiske losser og kejserørne.

I 1998 godkendte den bulgarske regering den nationale strategi for bevarelse af biologisk diversitet, et omfattende program, der søgte at bevare lokale økosystemer, beskytte truede arter og bevare genetiske ressourcer. Bulgarien har nogle af Europas største Natura 2000-områder, der tilsammen dækker 33,8% af landets territorium.

vise mindre