Land

Portugal

1211 arter

Portugal, officielt den Portugisiske Republik, er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.

Geografi

De nordlige dele af Portugal er dækket af et stort bjergmassiv, der også dækker de nordlige dele af Spanien. Længere mod syd præges landskabet af langstrakte bjergkamme og sletter. Højlandet og lavlandet deles af floden Tajo, der løber tværs gennem Spanien og munder ud ved Portugals hovedstad, Lissabon. Portugal har et typisk middelhavsklima og har nogle af de højeste gennemsnitstemperaturer på det europæiske fastland. I de sydlige kyststrækninger er det betragteligt varmere end i de nordlige bjergområder, hvor temperaturen kan komme helt ned på ti minus grader om vinteren. Næsten en tredjedel af landet er dækket af skov, hovedsageligt lavlandet i landets sydlige dele. Store dele af skovene er plantet af kommercielle årsager, for at blive fældet og eksporteret til udlandet.

Kysten er præget af flade sandstrande, der enkelte steder afbrydes af stejle klippeformationer, bl.a. ved Kap Roca og Kap Espichel henholdsvis vest og syd for Lissabon samt Kap Sankt Vincent på Algarvekysten. Ved grænsen til Spanien ligger landets højeste bjergkæde Serra da Estrela (1.998 meter). Toppen af vulkanen på Azorerne er med sine 2.351 meter Portugals højeste punkt.

Større byer i Portugal er: Agualva-Cacém, Albufeira, Almada, Amadora, Amora, Aveiro, Barreiro, Braga, Coimbra, Ermesinde, Évora, Faro, Figueira da Foz, Funchal, Guimarães, Leiria, Lissabon, Matosinhos, Odivelas, Ponta Delgada, Portimão, Porto, Póvoa de Varzim, Queluz, Rio Tinto, Setúbal, Vila Nova de Gaia og Viseu.

Portugal er opdelt i 308 kommuner, heraf 278 på fastlandet. Der er 188 kommuner (2021), 61% af kommunerne, med under 20.000 indbyggere hver.

vise mindre