Hvidhalede hulepindsvin
Det hvidhalede hulepindsvin (Hystrix indica, også kaldet indisk hulepindsvin) er en slægt af hulepindsvin, som er hjemmehørende i store del af Asien (e.g. Lilleasien, Mellemøsten, Indien, Bagindien, og store dele af Centralasien).
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Pl
PlanteæderPlanteædere er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter. Det kan være meget store dyr som elefanter, eller det kan være bitt...
Tr
TrænedbrydendeLa
LandPr
PrecocialGr
GraverMo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
So
SocialIk
Ikke-migrerendeI
starter medDet hvidhalede hulepindsvin har en længde på mellem 70 og 90 centimeter, når pindsvinet er fuldvoksent. Dermed er de blandt Verdens største pindsvin til trods for, at de kun vejer op til 1,8 kg. Oversiden af pindsvinet er dækket af lange rigide pigge. De største heraf er sorte med hvide eller gule striber.
Indiske hulepindsvin kan blive op til 20 år gamle. Deres fortænder holder aldrig op med at vokse, og de skal derfor slides ned, for ikke at være til skade for pindsvinet. Dette gøres ved, at pindsvinet bider i træ og bark. I beboede områder kan de endda finde på at bide i trådhegn og betonkonstruktioner.
Det hvidhalede hulepindsvin er planteæder og lever af en kost bestående af rødder, bark og grøntsager. I tilskud hertil kan de finde på at gnave på ben fra ådsler for at optage kalcium.
Indiske hulepindsvin er kønsmodne omkring toårsalderen.
Hunnerne hedder søer, hannerne orner, og ungerne hvalpe. Søerne er drægtige i 34 uger og kan sætte kuld én gagn årligt. Ét kuld består typisk af to til fire hvalpe.
