Kamtjatka
27 arter
Kamtjatka er en 1.
Geografi
Kamtjatka er geologisk set endnu et meget ungt område, hvor voldsomme kræfter har været på spil de seneste to millioner år. Stillehavspladen skyder sig over en bred front og med en hastighed på 8-10 cm pr. år ind under den Eurasiske Plade. Det presser halvøen i vejret, og det har skabt den 10.500 meter dybe Kuril-Kamtjatka-grav, der løber mellem halvøen og Stillehavet.
Kamtjatka ligger mellem den 51. og den 62. nordlige breddegrad og langs den 160. østlige længdegrad. Bjergkæden Sredinnij-bjergene løber på langs ned gennem halvøen og stiger højt op over snegrænsen. Her findes op mod 160 vulkaner, hvoraf de 28 er aktive. I gennemsnit er seks af vulkanerne i udbrud hvert år. Den største vulkan er Kljutjevskaja Sopka, som med sine 4.750 meter er halvøens højeste punkt og ligger på bjergkædens østside. Denne vulkan havde flere udbrud i løbet af 1700- og 1800-tallet. På bjergkædens vestside er bjerget Itjinskaja Sopka (3.621 meter) højest. De fleste udslukte vulkaner findes på halvøens sydlige del, hvor Korjazkaja Sopka med sine 3.456 meter er den højeste. Kamtjatka er også rig på varme kilder og gejsere.
Den største flod er den 758 kilometer lange Kamtjatka-flod, der udspringer øst for Sredinnyj-bjergene, og som udmunder i Stillehavet ved byen Ust-Kamtjatsk, cirka 300 kilometer vest for Kommandørøerne. Dertil har halvøen også den 75 kilometer lange flod Kisun.
Klimaet er mere koldt end Europas på samme breddegrad. I den sydlige del er årets middeltemperatur + 3 °C, og i den nordlige del er den -6 °C. I januar er middeltemperaturen mod syd – 7 °C og i nord – 21 °C, i juli er middeltemperaturerne i syd 14 grader og i nord 11 grader. Om vinteren er vestkysten betydeligt koldere end østkysten. Om sommeren er vejret meget ustadigt med hyppige tåge- og regnvejrsperioder.
Fauna
Faunaen er af arktisk type med ren, vildfår, bjørn, ulv, jærv, zobel, polarræv, hermelin, snehare og andre nordiske dyr. Blandt fuglene er svaner og ænder de vigtigste, men desuden findes der store mængder havfugle og mange arter af rovfugle, blandt andet verdens største ørneart, Stellers havørn. Kamtjatka regnes for at have den største diversitet blandt laksefisk, og betydelige dele af laksebestanden i det nordlige stillehav vandrer op for at gyde i halvøens vandløb. I havet lige uden for kysten ses ofte blåhvaler.
Kamtjatka er en 1.
Geografi
Kamtjatka er geologisk set endnu et meget ungt område, hvor voldsomme kræfter har været på spil de seneste to millioner år. Stillehavspladen skyder sig over en bred front og med en hastighed på 8-10 cm pr. år ind under den Eurasiske Plade. Det presser halvøen i vejret, og det har skabt den 10.500 meter dybe Kuril-Kamtjatka-grav, der løber mellem halvøen og Stillehavet.
Kamtjatka ligger mellem den 51. og den 62. nordlige breddegrad og langs den 160. østlige længdegrad. Bjergkæden Sredinnij-bjergene løber på langs ned gennem halvøen og stiger højt op over snegrænsen. Her findes op mod 160 vulkaner, hvoraf de 28 er aktive. I gennemsnit er seks af vulkanerne i udbrud hvert år. Den største vulkan er Kljutjevskaja Sopka, som med sine 4.750 meter er halvøens højeste punkt og ligger på bjergkædens østside. Denne vulkan havde flere udbrud i løbet af 1700- og 1800-tallet. På bjergkædens vestside er bjerget Itjinskaja Sopka (3.621 meter) højest. De fleste udslukte vulkaner findes på halvøens sydlige del, hvor Korjazkaja Sopka med sine 3.456 meter er den højeste. Kamtjatka er også rig på varme kilder og gejsere.
Den største flod er den 758 kilometer lange Kamtjatka-flod, der udspringer øst for Sredinnyj-bjergene, og som udmunder i Stillehavet ved byen Ust-Kamtjatsk, cirka 300 kilometer vest for Kommandørøerne. Dertil har halvøen også den 75 kilometer lange flod Kisun.
Klimaet er mere koldt end Europas på samme breddegrad. I den sydlige del er årets middeltemperatur + 3 °C, og i den nordlige del er den -6 °C. I januar er middeltemperaturen mod syd – 7 °C og i nord – 21 °C, i juli er middeltemperaturerne i syd 14 grader og i nord 11 grader. Om vinteren er vestkysten betydeligt koldere end østkysten. Om sommeren er vejret meget ustadigt med hyppige tåge- og regnvejrsperioder.
Fauna
Faunaen er af arktisk type med ren, vildfår, bjørn, ulv, jærv, zobel, polarræv, hermelin, snehare og andre nordiske dyr. Blandt fuglene er svaner og ænder de vigtigste, men desuden findes der store mængder havfugle og mange arter af rovfugle, blandt andet verdens største ørneart, Stellers havørn. Kamtjatka regnes for at have den største diversitet blandt laksefisk, og betydelige dele af laksebestanden i det nordlige stillehav vandrer op for at gyde i halvøens vandløb. I havet lige uden for kysten ses ofte blåhvaler.
