Birkemus
Kongerige
Dyr
Stamart
Understamart
Klasse
Orden
Familie
Slægt
ARTER
Sicista betulina

Birkemusen (Sicista betulina) er en gnaver i familien springmus. Det er et af Danmarks mest sjældne pattedyr. Birkemusen går i dvale om vinteren.

Udseende

Musens pels har en gråbrun grundfarve med en sort stribe langs kroppens rygside. Birkemusen er 50 til 72 millimeter lang. Dertil kommer halen med 140 til 150 procent af kroppens længde. Vægten ligger mellem 5 og 15 gram. Benene er forholdsvis korte. Af de fem tæer på forfoden er tommelen ganske kort med en flad negl, mens de andre tæer har skarpe kløer. Bagfoden er 15-18 mm lang med fem tæer, hvoraf ydertåen er kraftig og omtrent lige så bevægelig som tommeltåen. Dette har betydning ved klatring. Alle bagfodens tæer har skarpe kløer.

Vis mere

Birkemusen adskiller sig fra alle andre danske gnavere ved at mangle hareskår, det vil sige at overlæben er udelt. Desuden har den en fremstående, lodret hudfold mellem næseborene. Den har som andre gnavere fire fortænder, men i hver side af overkæben findes fire kindtænder (heraf en forkindtand) og i hver halvdel af underkæben tre kindtænder.

Vis mindre

Fordeling

Geografi

Birkemusens udbredelsesområde strækker sig sammenhængende over store dele af Sibirien og mod vest til Østeuropa og Finland. Udover dette findes isolerede populationer i Norge, Sverige og Danmark. Siden midten af 1900-tallet er den også opdaget i bjergegne i Østrig og Tjekkiet. I bjergområder forekommer den op til 2000 meters højde.

Vis mere

I Danmark findes den i to afgrænsede områder af landet. Det ene omfatter Thy og Limfjordsområdet omkring Lemvig og Struer. Det andet strækker sig i et bælte tværs over Jylland fra Vejle, Horsens og Kolding til Esbjerg og Ribe.

Vis mindre
Birkemus habitatkort
Birkemus habitatkort
Birkemus
Attribution License

Vaner og levevis

Birkemusen foretrækker våde områder med tæt vegetation. Den lever i sumpe, på våde enge og i skove. Dyret er aktivt fra maj til oktober og går siden otte måneder i dvale. Parringen sker i maj eller juni. Efter drægtighedsperioden som tager cirka 25 dage fødes op til seks blinde unger. Disse udvikler sig til forskel fra andre musearter relativt langsomt. Moderen giver dem die i omkring 5 uger. Livslængden er ofte 3 eller 4 år.

Levevis

Føde og ernæring

Birkemusen æder frø af græs, bær og frugter. Den tager også insekter og deres larver samt spindlere og regnorme.

Bestand

Referencer

1. Birkemus artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Birkemus
2. Birkemus på IUCNs rødlisteside - https://www.iucnredlist.org/species/20184/115156920

Flere fascinerende dyr at lære om