Okapien
Okapien (Okapia johnstoni) er et pattedyr. På trods af, at den visuelt er nærmest sammenlignelig med zebraen, er okapien af giraf-familien, der sammen med giraffen udgør familien giraffer. Okapien er den eneste art i slægten Okapia. Den når en længde på 2-2,2 m med en hale på 30–42 cm og vejer 200–250 kg. Den er 1,5–2 m høj til skulderen. Hunnen er lidt større end hannen. Den lever i det centrale Afrikas regnskove, Nærmere bestemt Ituri-skovene som ligger i den nordøstlige del af Demokratiske Republik Congo. Føden er planteføde.
Hunnen er drægtig i 425 til 491 dage, hvorefter hun føder én unge.
Okapien blev først opdaget af videnskaben omkring år 1900, og det er meget sent for så stort et dyr. Grunden kan være, at den er meget sky. Okapien og giraffen bruger begge deres lange tunge til at hive blade af tornede træer. Men som det ofte er tilfældet blandt dyr der er beslægtede, så er den af dem der lever i regnskoven mindre end den der lever i mere åbne områder.
Da
DagaktivPl
PlanteæderPlanteædere er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter. Det kan være meget store dyr som elefanter, eller det kan være bitt...
Bl
BladædendeLa
LandPr
PrecocialLø
LøbeNo
NomadeLe
LevendefødendeSn
SnusendeLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
Po
PolygyniEn
EnligDo
Dominans hierarkiIk
Ikke-migrerendeO
starter medUn
Underlige dyrOkapier er mørke, med tydelige horisontale hvide striber på for- og bagbenene. Dette gør, at mange fra afstand forveksler dem med zebraen. Disse markeringer er praktiske, når føllene følger deres mødre gennem den tætte regnskov, men de fungerer også som camouflage.
Kropsformen er ganske lig giraffens, bortset fra, at okapiens hals er meget kortere. Begge arter har meget lange (ca. 30 cm), fleksible, blå tunger som de benytter til at plukke blade fra træer.
Okapiens tunge er tilstrækkelig lang til, at den kan vaske sine øjenlåg og den er en af de få pattedyr, som kan rense sine egne ører.
Handyrene har korte horn, såkaldte "ossicones". De har store ører, som gør det muligt for dem at opdage deres største fjende, leoparden.
Okapier bliver mellem 1,9 og 2,5 m høje med en skulderhøjde på mellem 1,5 og 2,0 m. Deres haler er mellem 30 og 42 cm. Vægten ligger mellem 200 og 250 kg.
Okapier er ikke flokdyr og mødes derfor kun sjældent for at parre sig.
Okapier følger veltrådte stier gennem skoven i deres jagt efter føde. De lever alene eller mor og deres kalv sammen. De har et territorium på adskillige kvadratkilometer, og det formodes at der lever ca 0,6 okapi pr. km².
Hannernes territorier er generelt en smule større en hunnernes. De er ikke sociale individer og foretrækker at leve langt fra hinanden. Dette udgør et stort problem, for antallet af okapier falder, når skovområdet bliver mindre.
Okapier har adskillige metoder hvorved de kommunikerer deres territorium; dette inkluderer duftkirtler på hver fod, som efterlader en tjæreagtig substans, der signalerer deres nærvær. Yderligere afmærkes også med urin. Hanner beskytter deres territorium, men vil tillade hunner at passere gennem det.
Okapier foretrækker at leve 500 til 1.000 meter over havets overflade, men de er set i højder over 1.000 meter i de østlige, mere bjergrige områder af regnskoven. Hvor langt okapien bevæger sig, begrænses af de høje bjergrige egne mod øst, de lave sumplignende områder i vest, savannerne i Sahel/Sudan nord for regnskoven og de åbne skove sydpå. Okapien er mest almindelig i områderne der kaldes Wamba og Epulu.
Okapier spiser blade og knopper, græs, bregner, frugt, og svampe. Mange af de plantearter som det vides at okapien spiser, er giftige for mennesker.
Undersøgelser af okapiens afføring har afsløret, at kul fra træer som er nedbrændt efter lynnedslag ligeledes er blevet fortæret. Ved at observere okapien i sine rette omgivelser, har man fundet, at okapiens mineral- og saltbehov primært dækkes ved at indtage svovlholdigt, lettere salt, rødt ler som findes nær floder og vandløb.
På trods af, at okapien ikke er klassificeret som en truet dyreart, er bestanden alligevel truet af blandt andet skovfældninger og krybskytter. Verdens bestand af okapier er formodet til 10.000–20.000. Der arbejdes i Congo på at bevare bestanden, dette blandt andet via undersøgelser af adfærd, levevis mm. Arbejdet førte i 1992 til dannelsen af the Okapi Wildlife Reserve.
Det primære avlscenter Epulu Arkiveret 24. oktober 2007 hos Wayback Machine, i hjertet af reservatet, styres af 'the Congolese Institute for Nature Conservation' (ICCN Arkiveret 15. september 2008 hos Wayback Machine) i samarbejde med Gillman International Conservation (GIC), som modtager støtte fra bl.a.UNESCO, the Frankfurt Zoological Society and WildlifeDirect såvel som fra zoologiske haver over hele verden. Foreningen 'The Wildlife Conservation Society' deltager også aktivt i 'the Okapi Wildlife Reserve.'
8. juni 2006 rapporterede videnskabsmænd om synlige spor af overlevende okapier i Congos Virunga-nationalpark. Dette er den første officielle rapport af okapier set i naturen siden 1959, næsten et halvt århundrede efter.
Den 27. september 2006 blev en okapi ved navn Sauda (betyder "mørk skønhed" på swahili) født i Brookfield Zoo i den amerikanske stat Illinois.
