Øresvinet
Øresvinet (Tursiops truncatus) er nok den mest kendte delfinart. Den findes i varme og tempererede have over hele verden, med undtagelse af Ishavet og Antarktis. Arten er kendt for at være meget lærenem og tillidsfuld over for mennesker. Den findes tæmmet i mange oceanarier, og meget viden om hvaler er opnået ved at studere den i fangenskab. Øresvinet er et rovdyr og lever blandt andet af fisk og blæksprutter.
Øresvin er grå i forskellige nuancer, mørkest på ryggen nær rygfinnen og lysest på undersiden. Denne såkaldte modskygning gør dem svære at se i vandet, såvel oppe- som nedefra. Voksne varierer i længde fra 2 til 4 meter, og i vægt fra 150 til 650 kg. Hanner er i gennemsnit længere og vejer betydeligt mere end hunner. Størrelsen varierer betydeligt med levestedet. De fleste steder er længden omkring 2,5 meter og vægten 200-300 kg. Hvis man ser bort fra øresvin i det østlige Stillehav, så er dyr, der lever i varmt og forholdsvis lavt vand generelt mindre end deres slægtninge i koldt og dybt vand.
Halefinne og rygfinne er som hos andre delfiner dannet af tæt bindevæv og indeholder hverken knogler eller muskler. Dyrene bevæger sig fremad i vandet ved at slå op og ned med halefinnen. Lufferne anvendes til styring og indeholder knogler der er homologe til forlemmerne hos landpattedyr (fra hvem delfinerne og andre tandhvaler udviklede sig fra for ca. 50 millioner år siden).
Voksne hanner lever mest alene eller i grupper på 2-3 individer, og kan slutte sig til grupper med hunner i kortere perioder. Typisk lever voksne hunner og deres unger sammen i grupper på op til 15 dyr. Dog er gruppens størrelse ikke permanent, fordi dens medlemmer kommer og går, hviket kan ske dagligt eller med endnu kortere interval. Det vil sige, at en gruppes sammensætning normalt bestemmes af køn, alder, slægtskab samt hvor i den reproduktive cyklus det enkelte individ befinder sig. F.eks. gælder det for øresvinene ved Floridas kyst nær Sarasota, at en gruppe mest almindeligt består af voksne hunner med deres seneste afkom, umodne dyr af begge køn samt voksne hanner, der enten er alene eller er en af flere, der danner par med hunner i gruppen. Flere grupper kan midlertidigt slå sig sammen for at danne større flokke på over hundrede dyr eller mere.
Arten er kendt for sin tillidsfuldhed over for mennesker. Det er sket, at et øresvin har reddet sårede dykkere ved at skubbe dem til overfladen, hvilket er en adfærd der også ses over for sårede artsfæller.
Arten kan udvise aggressiv adfærd. Dette inkluderer kampe mellem hanner om indbyrdes rang og adgangen til hunner, såvel som aggression overfor hajer og andre mindre delfinarter.
Øresvinets føde består primært af små fisk, blæksprutter og krebsdyr. De kegleformede tænder bruges til at gribe og fastholde, men ikke til at tygge. Når en fiskestime er fundet, kan dyrene f.eks. arbejde sammen om at genne fiskestimen ind på lavt land, for bedre at kunne fange dem. De jager også fisk alene, især når det drejer sig om bundlevende fisk. Øresvinet kan slå til fiskene med halen, for at lamme dem og derved gøre dem nemme at fange. Det er også blevet teoretiseret at de kan bruge deres biosonar til at lamme fisk.
Drægtighedsperioden er omkring 12 måneder. Fødslen foregår til tider assisteret af en "jordemoder" (som kan være en han). Oftest fødes en enkelt unge, sjældent to. Ungen er ved fødslen omkring 120 centimeter lang og vejer 15-30 kg. Ungen vænnes fra efter cirka 18 måneder, men holder sig ved moderen i op til 6 år. Hannerne er ikke involveret i at opfostre deres afkom. Hunnerne bliver kønsmodne i 6-12-årsalderen, hannerne en smule senere, i 10-13-årsalderen.
Han og hun har på bugsiden en kønsslids, der indeholder henholdsvis penis og vagina. Hunnen har desuden på hver side af kønsslidsen to andre slidser, hvori dievorter befinder sig. Parringslegen omfatter bl.a. at hannen gnider sig op ad hunnen og "kærtegner" hende. Efter dette forspil foregår parringen bug mod bug. Akten varer kun 10-30 sekunder, men gentages adskillige gange, med et interval på nogle minutter.
Selvom øresvinet mange steder er lokalt truet, betragtes arten som helhed ikke som truet. Det skyldes, at den globale bestand er stor og vidt udbredt. Et eksempel på en lokalt truet bestand er øresvinene i fjorden Moray Firth i det nordlige Skotland, der er estimeret til kun at bestå af 190 dyr. De trues af forurening, fysiske skader og begrænset fødeadgang.
Den internationale handel med øresvin er stærkt kontrolleret og begrænset.
