Øresvinet
Øresvinet (Tursiops truncatus) er nok den mest kendte delfinart. Den findes i varme og tempererede have over hele verden, med undtagelse af Ishavet og Antarktis. Arten er kendt for at være meget lærenem og tillidsfuld over for mennesker. Den findes tæmmet i mange oceanarier, og meget viden om hvaler er opnået ved at studere den i fangenskab. Øresvinet er et rovdyr og lever blandt andet af fisk og blæksprutter.
Øresvin er grå i forskellige nuancer, mørkest på ryggen nær rygfinnen og lysest på undersiden. Denne såkaldte modskygning gør dem svære at se i vandet, såvel oppe- som nedefra. Voksne varierer i længde fra 2 til 4 meter, og i vægt fra 150 til 650 kg. Hanner er i gennemsnit længere og vejer betydeligt mere end hunner. Størrelsen varierer betydeligt med levestedet. De fleste steder er længden omkring 2,5 meter og vægten 200-300 kg. Hvis man ser bort fra øresvin i det østlige Stillehav, så er dyr, der lever i varmt og forholdsvis lavt vand generelt mindre end deres slægtninge i koldt og dybt vand.
Halefinne og rygfinne er som hos andre delfiner dannet af tæt bindevæv og indeholder hverken knogler eller muskler. Dyrene bevæger sig fremad i vandet ved at slå op og ned med halefinnen. Lufferne anvendes til styring og indeholder knogler der er homologe til forlemmerne hos landpattedyr (fra hvem delfinerne og andre tandhvaler udviklede sig fra for ca. 50 millioner år siden).
Øresvinets føde består primært af små fisk, blæksprutter og krebsdyr. De kegleformede tænder bruges til at gribe og fastholde, men ikke til at tygge. Når en fiskestime er fundet, kan dyrene f.eks. arbejde sammen om at genne fiskestimen ind på lavt land, for bedre at kunne fange dem. De jager også fisk alene, især når det drejer sig om bundlevende fisk. Øresvinet kan slå til fiskene med halen, for at lamme dem og derved gøre dem nemme at fange. Det er også blevet teoretiseret at de kan bruge deres biosonar til at lamme fisk.
Drægtighedsperioden er omkring 12 måneder. Fødslen foregår til tider assisteret af en "jordemoder" (som kan være en han). Oftest fødes en enkelt unge, sjældent to. Ungen er ved fødslen omkring 120 centimeter lang og vejer 15-30 kg. Ungen vænnes fra efter cirka 18 måneder, men holder sig ved moderen i op til 6 år. Hannerne er ikke involveret i at opfostre deres afkom. Hunnerne bliver kønsmodne i 6-12-årsalderen, hannerne en smule senere, i 10-13-årsalderen.
Han og hun har på bugsiden en kønsslids, der indeholder henholdsvis penis og vagina. Hunnen har desuden på hver side af kønsslidsen to andre slidser, hvori dievorter befinder sig. Parringslegen omfatter bl.a. at hannen gnider sig op ad hunnen og "kærtegner" hende. Efter dette forspil foregår parringen bug mod bug. Akten varer kun 10-30 sekunder, men gentages adskillige gange, med et interval på nogle minutter.
