Flodhest
Kongerige
Dyr
Stamart
Understamart
Klasse
Familie
Slægt
ARTER
Hippopotamus amphibius
Bestandstørrelse
125-148 Thou
Levetid
40-50 years
Tophastighed
30
19
km/hmph
km/h mph 
Vægt
1-4.5
2204.6-9920.8
tlbs
t lbs 
Højde
2
5
mft
m ft 
Længde
2.7-3.5
8.9-11.5
mft
m ft 

En flodhest (Hippopotamus amphibius) er et stort, primært planteædende, patte- og hovdyr, som lever i Afrika syd for Sahara. Det er en af kun to eksisterende arter i familien Hippopotamidae. Den anden er dværgflodhesten (Choeropsis liberiensis; tidligere kaldet Hexaprotodon liberiensis). Navnet kommer fra det oldgræske ord ἱπποπόταμος, som også har betydningen flodhest.

Vis mere

Flodhesten er den tredjestørste art af landpattedyr (efter elefanten og næsehornet) og det tungeste eksisterende dyr i ordenen Artiodactyla. På trods af dens fysiske lighed med grisen og andre parrettåede hovdyr, er flodhestens nærmeste nulevende slægtninge hvaler, delfiner og marsvin, som de afveg fra for omkring 55 millioner år siden. Flodheste er genkendelige på deres tøndeformede kroppe, deres store spidse hjørnetænder, næsten hårløse kroppe, søjleformede ben og store størrelse. En fuldvoksen hanflodhest vejer i gennemsnit 1.500 kg mens hunnerne i gennemsnit vejer 1.300 kg. På trods af sin kraftige form og korte ben er den i stand til at løbe over 30 km/t over kortere afstande.

Flodheste lever i og omkring floder, søer og mangrovesumpe, hvor få hanner dominerer bestemte flodstrækninger med grupper på fem til tredive hunner og unge flodheste. I løbet af dagen holder flodhestene sig kølige ved at blive i vandet eller bade sig i mudder. Både reproduktion og fødsel hos flodheste foregår i vand. I skumringen kommer flodhesten op på land for at spise. De spiser hovedsageligt græs og spiser omkring 50 kg hver nat, men kan nå helt op på 68 kg. Mens flodheste hviler i grupper i vandet, græsser de alene, og flodheste er ikke territoriale på land. Flodhesten er blandt de farligste pattedyr i verden på grund af sin størrelse og meget aggressive og uforudsigelige natur. Det anslås at flodheste dræber 100-150 mennesker hvert år. Flodhesten er truet af tab af levesteder og krybskytteri for dens kød og elfenbenstænder.

Vis mindre

Udseende

Flodheste er blandt de største levende landpattedyr og er kun mindre end elefanter og nogle arter af næsehorn. Blandt de nulevende afrikanske megafauna, er flodhesten, efter kropsmasse, i gennemsnit mindre end de to afrikanske elefantarter og det hvide næsehorn, men større end både det sorte næsehorn og giraffen. Fuldvoksne flodheste er 2,90 til 5,05 m lange, inklusiv halen, som er omkring 35 til 56 cm i længden. Flodheste har en skulderhøjde på 1,30 til 1,65 m. Gennemsnitsvægten for en voksen flodhest er omkring 1.500 kg og 1.300 kg for henholdsvis hanner og hunner, meget store hanner kan nå op på 2.000 kg. Dog er usædvanligt store hanner med en vægt på 2.660 kg, 3.200 kg og 4.500 kg (i fangenskab) blevet rapporteret. Hannerne ser ud til at fortsætte med at vokse gennem hele deres liv, mens hunnerne når deres maksimale vægt når de er omkring 25 år gamle.

Vis mere

Flodheste har tøndeformede kroppe med korte ben og store næsepartier. Deres skeletstrukturer er tilpasset til at bære deres enorme vægt.:8 Denne vægt er praktisk, da den tillader flodhestene at synke og bevæge sig langs bunden af en flod. Flodheste har små ben (i forhold til resten af den afrikanske megafauna), fordi vandet, som de tilbringer det meste af deres tid i, reducerer vægtbelastningen for deres ben. Selvom flodheste er kraftigt bygget, er de i stand til galoppere med over 30 km/t på land. Flodheste er ikke i stand til at hoppe, men de kan klatre op ad stejle bakker. På trods af at flodhesten tilbringer det meste af sin tid i vandet og har svømmehud mellem tæerne, er en voksen flodhest ikke en særlig god svømmer og kan heller ikke flyde. Flodhesten befinder sig sjældent på dybt vand. Når den gør, bevæger den sig med delfin-lignende spring fra bunden.:3 Voksne flodheste kan bevæge sig med hastigheder på op til 8 km/t i vand. Hvis en flodhest er under vand, kommer den typisk op for at trække vejret hvert tredje til femte minut. Ungerne skal trække vejret hvert andet til tredje minut.:4 Processen med at komme til overfladen og trække vejret er ubevidst, en flodhest, der sover under vandet, vil stige op og trække vejret uden at vågne op. Når en flodhest går under vandet lukker den sine næsebor. Flodhestes øjne, ører og næsebor er placeret højt på deres kranier. Dette gør det muligt for disse organer at forblive over overfladen, mens resten af kroppen er under vand.:259 Hannernes testikler falder kun delvist, og en pung er ikke til stede. Derudover trækker penis sig ind i kroppen, når den ikke er oprejst. Kønsorganerne hos hunnerne er usædvanlige, idet skeden er rillet, og to store udposninger rager ud fra vulva. Funktionen af disse er ukendt.:28–29

Flodhestens kæbe er drevet af en stor masseter og en veludviklet digastriks muskel. Den digastriske muskel løkker op bag masseteren til hyoidbenet.:259 Kæbehængslet er placeret langt tilbage nok til at dyret kan åbne munden næsten 180°.:17 Flodhestens orbicularis oris-muskel er moderat foldet hvilket gør det muligt for flodhesten at kunne åbne munden så vidt uden at rive noget væv. Bidekraften af en voksen hunflodhest er blevet målt til 8,1 kN. Flodhestens tænder skærper sig selv når de slibes mod hinanden. De nedre tænder hos flodhesten er større end de øvre tænder, især hos hanner, disse tænder vokser hele flodhestens liv. Fortænderne kan blive 40 cm lange, mens hjørnetænderne kan blive op til 50 cm. Flodhesten bruger hverken sine for- eller hjørnetænder til at spise med, den bruger dem udelukkende til kamp. Når flodhesten spiser er den afhængig af sine brede læber som kan trække græs op af jorden, som derefter males af deres kindtænder.:259, 263 Flodhesten anses for at være en pseudoruminant. Det vil sige at den har tre maver, hvor drøvtyggere har fire. Flodhesten tygger altså ikke drøv, selvom mange af dens slægtninge gør.:22

I modsætning til de fleste andre dyr, som tilbringer det meste af deres tid i vand, har flodheste meget lidt hår.:260 Deres hud er 6 cm tyk, hvilket giver dem god beskyttelse mod angreb fra artsfæller og rovdyr. Derimod er flodhestens subkutane fedtlag tyndt.:3 De øvre dele af flodhestens krop er lilla-grå eller blå-sorte, mens de nedre dele og områder omkring øjne og ører er brun-lyserøde.:260 Deres hud udskiller en naturlig væske der fungerer som solcreme. Sekretet ligner en mellemting mellem blod og sved, da det er rødt men har konsistensen som sved. Væsken er til at begynde med farveløs og bliver rød-orange i løbet af få minutter og bliver til sidst brun. To forskellige pigmenter er blevet identificeret i sekreterne, et rødt (hipposudorsyre) og et orange (norhipposudorsyre). De to pigmenter er meget sure forbindelser. Disse pigmenter hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier, og absorberer ultraviolet lys, hvilket gør at de fungerer som solcreme. Alle flodheste, også selvom nogle af dem har forskellig kost, udskiller pigmenterne, så det ser ikke ud til, at maden er kilden til pigmenterne. I stedet kan dyrene syntetisere pigmenterne fra udgangsstoffer såsom aminosyren tyrosin. Alligevel kan denne naturlige solcreme ikke forhindre dyrets hud i at revne, hvis den holder sig ude af vandet for længe. Sekretet hjælper med at regulere flodhestens kropstemperatur og fungerer som et antibiotikum.

En flodhests levetid er typisk 40-50 år.:277 Donna the Hippo var en af de ældste nulevende flodheste i fangenskab. Hun boede i Mesker Park Zoo i Evansville, Indiana, i USA indtil sin død i 2012 i en alder af 61. Den ældste flodhest, der nogensinde er blevet registreret, hed Bertha, og havde boet i Manila Zoo i Filippinerne, siden den åbnede første gang i 1959. Da hun døde i 2017, blev hendes alder anslået til at være 65 år.

Vis mindre

Video

Fordeling

Geografi

Hippopotamus amphibius, var vidt udbredt i Nordafrika og Europa under Eem-mellemistiden og sen Pleistocæn indtil for omkring 30.000 år siden. Der findes endda arkæologiske beviser, der dateres til mindre end 3.000 år siden, for dens tilstedeværelse i Levanten. Arten var almindelig i Egypten omkring Nilen i antikken, men er siden blevet udryddet der. Plinius den Ældre skriver, at det bedste sted i Egypten at fange flodhesten på sin tid var i den daværende by Sais. Dyret kunne stadig findes langs Egyptens nordlige kyst ved Damietta efter den arabiske erobring i år 639. Nedslagtningen af den sidste flodhest i Natal-provinsen i Sydafrika blev rapporteret i slutningen af det 19. århundrede. Flodheste findes stadig i dag ved floder og søer i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo, Uganda, Tanzania og Kenya, nordpå til Etiopien, Somalia og Sudan, mod vest til Gambia og sydpå til Sydafrika.

Vis mere

Genetiske beviser tyder på, at flodhesten i Afrika oplevede en markant bestandudvidelse under eller efter Pleistocæn, hvilket tilskrives en stigning i vandområder i slutningen af epoken. Disse fund kan være nyttige og have store betydninger, da flodhestebestande på tværs af kontinentet i øjeblikket er truet af tab af adgang til ferskvand. Flodheste er også udsat for ureguleret jagt og krybskytteri. I maj 2006 blev flodhesten identificeret som en sårbar art på IUCNs rødliste udarbejdet af International Union for Conservation of Nature (IUCN), med en anslået bestand på mellem 125.000 og 150.000 flodheste, et fald på mellem 7% og 20% siden IUCNs undersøgelse fra 1996. I dag findes de største bestande af flodheste i Zambia (40.000 flodheste) og Tanzania (20.000-30.000 flodheste).

Flodhestebestanden er faldet mest dramatisk i Den Demokratiske Republik Congo. I 2005 var populationen i Virunga nationalpark faldet til mellem 800 eller 900 individer fra omkring 29.000 i midten af 1970'erne. Faldet tilskrives forstyrrelser forårsaget af Den Anden Congokrig. Krybskytterne, som dræber flodhestene, menes at være Mai-Mai-oprørere, dårligt betalte congolesiske soldater og lokale militsgrupper. Årsager til krybskytteri er dels troen på, at flodheste er skadelige for samfundet, såvel ønsket om økonomisk vinding. Fra og med 2016 ser det dog ud til, at flodhestebestanden i Virunga nationalpark er steget, muligvis på grund af strammere regler, større håndhævelse af dem og samarbejde mellem fiskere og parkmyndigheder. Salg af flodhestekød er ulovligt, men salget på de sorte markeder er svært at spore for parkbetjente. Flodhestekød betragtes som en delikatesse i nogle områder i det centrale Afrika, og tænderne er blevet en værdsat erstatning for elefantelfenben.

Vis mindre
Flodhest habitatkort
Flodhest habitatkort
Flodhest
Public Domain Dedication (CC0)

Vaner og levevis

Flodheste adskiller sig fra alle andre store landpattedyr ved at de næsten udelukkende tilbringer deres dage i søer og floder.:3 De kan findes i både savanne- og skovområder. Et ordentligt levested for en flodhest kræver nok vand til at dykke ned i og store mængder af græs i nærheden. De fleste flodheste lever i stille vand med faste og flade strande. Dog kan nogle flodheste, primært hanner, findes i vand med stærk strøm i klippekløfter.:264 Flodheste lever for det meste i ferskvand, men bestande i Vestafrika bor for det meste i flodmundinger og kan endda findes ved havet.

Vis mere

Størstedelen af flodhestes liv tilbringes i vand.. Når det er varmt kan de tilbringe op til 16 timer om dagen i vand for at holde sig kølige, men ved skumringen bevæger de sig ind i landet, nogle gange op til 15 km, for at spise græs, deres vigtigste fødekilde. De bruger typisk fire til fem timer på at græsse og indtager omkring 50 kg græs hver nat, men de kan indtage op til 68 kg hvis de er sultne. Som de fleste planteædere vil flodheste indtage en række forskellige planter, hvis de præsenteres for dem, men deres kost i naturen består næsten udelukkende af græs, dog indtager de også meget sjældent vandplanter. På grund af deres størrelse og deres vane med at tage de samme veje når de skal græsse, kan flodheste have en betydelig indvirkning på det land, de går henover, både ved at holde jorden fri for vegetation og ved at presse jorden ned. Over længere perioder kan flodheste omdirigere bække eller vandløb, hvilket over endnu længere perioder kan skabe mindre sumpområder.

Lejlighedsvis er flodheste blevet filmet, medens de spiser ådsler, normalt tæt ved vandet. Der er andre rapporter om kødspisning og endda kannibalisme og prædation. En flodhests mave er ikke egnet til indtagelse af kød, og den rapporterede kødspisning er sandsynligvis forårsaget af ernæringsmæssig stress.:84

Vis mindre
Sæsonbestemt adfærd

Føde og ernæring

Parringsvaner

PARINGSADFÆRD

Hunflodheste bliver kønsmodne når de er fem til seks år og har en drægtighedsperiode på otte måneder. En undersøgelse af flodhestes endokrine systemer afslørede, at hunnerne måske allerede begynder at komme i puberteten så tidligt som tre- eller fireårige. Hannerne bliver kønsmodne når de når en alder på omkring 7,5 år. En undersøgelse af flodhestes reproduktive adfærd i Uganda viste, at de fleste befrugtninger fandt sted i slutningen af den våde sæson om sommeren, og at de største antal fødsler fandt sted mod begyndelsen af den våde sæson i senvinteren. Dette er på grund af hunnens brunstcyklus. Som med de fleste store pattedyr, er hanflodhestenes sædceller aktive året rundt. Undersøgelser af flodheste i Zambia og Sydafrika viste også tegn på fødsler, der fandt sted i begyndelsen af den våde sæson.:60–61 Efter at være blevet gravid, vil en kvindelig flodhest typisk ikke have ægløsning igen i 17 måneder.

Vis mere

Flodheste parrer sig i vandet, med hunnen under vandet under det meste af parringssessionen,:63 og hun kommer kun op med hovedet med jævne mellemrum for at trække vejret. Når hunflodheste skal føde, isolerer de sig fra resten af flokken og vender tilbage inden for 10-14 dage. Ungerne fødes under vandet, og har ved fødslen en vægt på mellem 25 kg og 50 kg og en gennemsnitlig længde på omkring 127 cm, og svømmer selv op til overfladen for at tage deres første vejrtrækninger. En mor føder typisk kun én unge per kuld, men tvillinger kan også forekomme. Ungerne hviler ofte på deres mødres ryg, når vandet er for dybt for dem, og de svømmer ned under vandet for at die. De dier på land, når moderen forlader vandet.:64

Flodhestemødre er meget beskyttende over for deres unger og holder ofte andre på afstand, inklusive flokkens dominerende han, der er far til ungen. Dog etablerer flodhestemoderen nogle gange grupper, med nogle få andre voksne flodheste, som kan passe hendes unge. I disse grupper kan der være op til flere unger, som tit leger eller kæmper mod hinanden for sjov. Fravænning starter mellem seks og otte måneder efter fødslen, og de fleste unger er helt fravænnet efter et år.:64 Som mange andre store pattedyr følger flodheste en K-selektions strategi, og føder typisk en enkelt stor, veludviklet unge og kun en gang hvert år (i stedet for mange små, dårligt udviklede unger flere gange om året, som det er almindeligt blandt små pattedyr såsom gnavere).

Vis mindre

Bestand

Coloring Pages

Referencer

1. Flodhest artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Flodhest
2. Flodhest på IUCNs rødlisteside - http://www.iucnredlist.org/details/10103/0

Flere fascinerende dyr at lære om