Nordsøen
273 arter
Nordsøen har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter.
Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.
Hydrologi
Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst (32 til 35 promille) og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel (15 til 25 promille), hvor flere større floder udløber som Elben, Weser, Ems, Rhinen og Themsen.
Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 °C og 7 °C og i juli mellem 11 °C og 17 °C. I den sydlige del af Vesterhavet, hvor havet er forholdsvis lavvandet, er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen, men længere nordpå er der en betydelig varmeforskel: ved Aberdeen omkring 6 °C og ved den norske kyst 9,5 °C. Vesterhavet fryser aldrig helt, men ved kysterne har havet i særligt kolde vintre et mindre isdække.
Den store tidevandsbølge fra Atlanten deler sig i to, når den når De Britiske øer. Den ene går gennem Den Engelske Kanal, den anden nord om Skotland. I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3,3 m, mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand. Det kaldes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens løb bevirket betydelige forandringer på de flade kyster.
Ad de floder, som udmunder direkte i Vesterhavet, tilføres hvert år mellem 296 og 354 km3 ferskvand, og fra floder, som udmunder i Østersøen, kommer yderligere 470 km3. Afstrømningsområdet til Vesterhavet er cirka 841.500 km² og til Østersøen 1.650.000 km², næsten dobbelt så stor. Den største ferskvandsstrøm flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten. Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke så let med Vesterhavets salte vand, og ofte kan disse strømme udskilles langt fra kysterne.
Følgende udgør Vesterhavets vigtigste direkte tilstrømningsfloder:
- Rhinen/ Maas og Waal (Nederlandene) 2 524 m³/s
- Elben (Tyskland) 856 m³/s
- Glomma (Norge) 603 m³/s
- Ijsselmeer (Nederlandene) 555 m³/s
- Weser (Tyskland) 358 m³/s
- Skjern å (Danmark) 206 m³/s
- Firth of Tay (Skotland) 203 m³/s
- Moray Firth (Skotland) 168 m³/s
- Schelde (Belgien/Nederlandene) 126 m³/s
- Humber (England) 125 m³/s
- Firth of Forth (Skotland) 112 m³/s
- Ems (Tyskland) 88 m³/s
- Tweed (England) 85 m³/s
- Themsen (England) 76 m³/s
Nordsøen har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter.
Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.
Hydrologi
Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst (32 til 35 promille) og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel (15 til 25 promille), hvor flere større floder udløber som Elben, Weser, Ems, Rhinen og Themsen.
Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 °C og 7 °C og i juli mellem 11 °C og 17 °C. I den sydlige del af Vesterhavet, hvor havet er forholdsvis lavvandet, er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen, men længere nordpå er der en betydelig varmeforskel: ved Aberdeen omkring 6 °C og ved den norske kyst 9,5 °C. Vesterhavet fryser aldrig helt, men ved kysterne har havet i særligt kolde vintre et mindre isdække.
Den store tidevandsbølge fra Atlanten deler sig i to, når den når De Britiske øer. Den ene går gennem Den Engelske Kanal, den anden nord om Skotland. I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3,3 m, mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand. Det kaldes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens løb bevirket betydelige forandringer på de flade kyster.
Ad de floder, som udmunder direkte i Vesterhavet, tilføres hvert år mellem 296 og 354 km3 ferskvand, og fra floder, som udmunder i Østersøen, kommer yderligere 470 km3. Afstrømningsområdet til Vesterhavet er cirka 841.500 km² og til Østersøen 1.650.000 km², næsten dobbelt så stor. Den største ferskvandsstrøm flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten. Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke så let med Vesterhavets salte vand, og ofte kan disse strømme udskilles langt fra kysterne.
Følgende udgør Vesterhavets vigtigste direkte tilstrømningsfloder:
- Rhinen/ Maas og Waal (Nederlandene) 2 524 m³/s
- Elben (Tyskland) 856 m³/s
- Glomma (Norge) 603 m³/s
- Ijsselmeer (Nederlandene) 555 m³/s
- Weser (Tyskland) 358 m³/s
- Skjern å (Danmark) 206 m³/s
- Firth of Tay (Skotland) 203 m³/s
- Moray Firth (Skotland) 168 m³/s
- Schelde (Belgien/Nederlandene) 126 m³/s
- Humber (England) 125 m³/s
- Firth of Forth (Skotland) 112 m³/s
- Ems (Tyskland) 88 m³/s
- Tweed (England) 85 m³/s
- Themsen (England) 76 m³/s
