Dalrype (Lagopus lagopus) er en hønsefugl i gruppen af skovhøns. Det er en standfugl, der yngler i fx birkeskove og på heder i Skotland, Skandinavien, Sibirien samt i Alaska og det nordlige Canada.
Da
DagaktivPl
PlanteæderPlanteædere er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter. Det kan være meget store dyr som elefanter, eller det kan være bitt...
Bl
BladædendeKo
KornædendeLa
LandPr
PrecocialÆg
ÆglæddendeLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
Se
SeriemonogamiSo
SocialFl
FlokIk
Ikke-migrerendeW
starter medHannens sommerdragt er marmoreret brun, med en rødlig nuance til halsen og brystet, en sort hale, og hvide vinger og underside. Den har to iøjnefaldende lapper over øjnene, som bliver fremtrædende i ynglesæsonen. Hunnen er magen til, men mangler hagelapper og har brune fjer strøet over hele bugen. Om vinteren bliver fjerdragten for begge køn helt hvid, bortset fra den sorte hale.
Den kan skelnes fra Fjeldrype (L. muta) efter habitaten (dalrype er ikke påvist over trægrænsen), sin større størrelse og tykkere næb; sommerdragten er mere brun.
Dalrype er en hårdfør planteæder, men nyklækkede unger lever især af insekter.
Hos alle andre arter af ryper, tager kun hunnen ansvaret for ungerne. Men hos dalrypen tager også hannen ofte ansvar for afkommet, især i forsvaret mod rovdyr. Hannerne kan f.eks. angribe mennesker for at aflede opmærksomheden fra deres unger.