Australsk gravand
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Tadorna tadornoides

Australsk gravand (latin: Tadorna tadornoides) er en gravand, en gruppe af store gåse-lignende ænder. Slægtsnavnet Tadorna har keltiske rødder og betyder "broget vandfugl". Den har et markant kastaniefarvet bryst og en overvejende sort krop. Den er beskyttet i Australien i henhold til National Parks and Wildlife Act 1974.

Udseende

Hannen er fortrinsvis mørk med et kastaniefarvet bryst. Den har en hvid ring om halsen og et mørkegrønt hoved. Hunnen ligner, men den har en hvid øjenring og er mindre. Begge køn har sorte og kastaniefarvede vinger med et grønt vingespejl og noget hvidt, som ses i flugten.

Vis mere

Den dunede unge er hvid med en brun isse og brune striber fra isse til hale. Ungfuglehannen er ikke så farverig som den voksne og mangler den hvide ring om halsen. Den unge hun har et mere hvidt hoved.

Hannen skræpper som en gås, mens hunnens kald er et højt gennemtrængende "tsiik, tsiik".

Vis mindre

Fordeling

Geografi

Biogeografiske områder

Den australske gravand yngler fortrinsvis i det sydlige Australien og på Tasmanien. Den er ret almindelig. Om vinteren trækker mange fugle mod nord. Fuglen er også en almindelig gæst i New Zealand.

Vis mere

Dens primære habitat er søer i åbent land. Lige som andre gravænder, har den nogle foretrukne steder, når den skal skifte fjerdragt. De største steder er Lake George i New South Wales og Cooroong i South Australia, hvor mange fugle samles.

Vis mindre
Australsk gravand habitatkort
Australsk gravand habitatkort
Australsk gravand
Attribution-ShareAlike License

Vaner og levevis

Den australsk gravand kan ses i flokke på 1.000 fugle eller mere. Den er meget sky over for mennesker og vil ofte give et varselskald, hvis der er mennesker i nærheden. I byområder kan den dog godt vænne sig til mennesker. Ungfuglen dykker ofte, men den voksne fugl dykker kun, når den skifter fjerdragt og ikke kan flyve, eller hvis den er skadet eller skræmt.

Sæsonbestemt adfærd
Fuglens skrig

Føde og ernæring

Den australske gravand græsser på land og på lavt vand. Den spiser også alger, insekter og bløddyr.

Parringsvaner

Den australske gravand bygger ofte rede i hule træer, hvor den forer reden med dun, i huler, grave og lignende. Den lægger 8 - 15 æg, som den ruger 30 - 33 dage. Efter de har forladt reden, samles de dunede unger, som endnu ikke kan flyve, i grupper på 20 - 40 unger og i sjældne tilfælde helt op til 100 fugle.

Bestand

Referencer

1. Australsk gravand artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Australsk_gravand
2. Australsk gravand på IUCNs rødlisteside - https://www.iucnredlist.org/species/22680011/92838835
3. Xeno-canto fuglekald - https://xeno-canto.org/567416

Flere fascinerende dyr at lære om