Mosegris (latin: Arvicola amphibius) er et pattedyr i Europa og Asien. Den er også kendt som vandrotte, selv om det ikke er en rotte, men en studsmus. På dansk hedder den stor studsmus. Mosegrisen lever såvel nær vådområder som i mere tørre habitater. F.eks. i frugtplantager hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne.
Mosegrisen er Danmarks største studsmus. Kroppen måler 12-20 centimeter og halen 6-10 cm. Den vejer 250-300 gram. Pelsen er ret langhåret og mørkebrun, næsten sort. Halen er hårklædt og halvt så lang som kroppens længde. Snuden er kort og øjnene små, og ørerne er næsten skjult i pelsen. Benene er korte og kan næsten ikke ses, når dyret er i ro. I modsætning til de andre danske smågnavere har mosegrisen kun fem, ikke seks, trædepuder på bagfoden.
Både mosegrise og muldvarpe laver muldskud, og skønt det kan være svært at skelne skuddene, kan de to dyrs aktiviteter om sommeren let skelnes fra hinanden. Mens muldvarpen næsten altid efterlader hullet lukket, er mosegrisens hul (på størrelse med en 5-krone) altid åbent. Mosegrisen laver også adskillige 6-7 cm store lufthuller imellem jordskuddene. Muldvarpen har ingen åbne huller, eller allerhøjst et enkelt i toppen af et muldskud. Mosegrisen overtager gerne muldvarpens underjordiske gange, for hurtigere adgang og som flugtveje (padder, firben og andre smådyr bruger dem også). Mosegrisen er mest aktiv om dagen hele året rundt, mens muldvarpen er mere nataktiv, hvor de kommer op til jordoverfladen.
Mosegrisen, der er vegetar (i modsætning til muldvarpen), spiser næsten alle former for rodknolde og stauder. Den har også forkærlighed for rødderne fra unge bøgehække og unge stikkelsbærbuske. Derudover rødder fra frugttræer, især unge æbletræer. Nedfaldne æbler skal helst fjernes så hurtigt som muligt, for ikke at lokke flere mosegrise til haven.
I Danmark findes mosegrise i det meste af landet, men forekommer ikke på Lolland, Falster, Møn og Bornholm samt på mindre øer.
I Danmark kan mosegrisen yngle fra april til november. På en sæson får de normalt 4-5 kuld, som i alt svarer til ca. 20 unger. Deres store formeringspotentiale opvejes af deres relativt korte levetid - en mosegris bliver højst 15-20 måneder gammel.
