Australsk pelikan (latin: Pelecanus conspicillatus) er en pelikan, som er vidtspredt i det indre Australien og langs kysterne. Den findes også i New Guinea, Fiji, dele af Indonesien og som strejffugl i New Zealand. Den er hvid med sorte vinger og et lyserødt næb. Den har det længste næb af alle nulevende fugle. Den spiser fortrinsvis fisk, men spiser også andre fugle eller ådsler, hvis den får muligheden.
Da
DagaktivKø
KødæderFi
FiskeædereHø
Højtsvævende fugleAl
AltriskSe
SemiakvatiskZo
ZoochorySv
Svævende fugleNo
NomadeLa
LandFo
ForsamlendeÆg
ÆglæddendeHa
HavfugleHavfugle er fugle der er tilpasset marine miljøer. Der findes en stor variation med hensyn til levevis og udseende, men de har også mange ligheder,...
Mo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
So
SocialFl
FlokKo
KolonialistiskIk
Ikke-migrerendeMi
MigrerendeA
starter medDen australske pelikan er en middelstor pelikan med en vingefang på 2,3 til 2,6 meter. vægten kan variere fra 4 til 13 kg, men de fleste af disse pelikaner ligger mellem 4,5 og 7,7 kg. Den er Australiens næsttungeste flyvende fugl i gennemsnit efter brolgatranen, selvom hannen hos den australske trappe også vejer mere (alle tre fugle er dog meget mindre end hjelmkasuaren og emuen). Det bleglyserøde næb er enormt, selv i forhold til andre pelikanarter, og er det største næb i fugleverdenen. Det længste næb målt var 50 cm. Hunnerne er lidt mindre end hannen med et synligt mindre næb helt ned til 34,6 cm hos en voksen fugl. Den totale længde er takket være næbbet 152-188 cm, som gør den australske pelikan til den længste pelikan sammen med den krøltoppede pelikan.
Fjerdragten er hvid med en del sort på vinger og hale. Den har en gul ring om øjet. Næbbet er blegt lyserødt og benene er blålige. Under næbbet har fuglen en stor strubepose. Ungfugle ligner de voksne, men med brunt i stedet for sort og med mindre hvidt på den øvre del af vingerne. Overordnet ligner den de andre pelikanarter, selv om den er allopatrisk (geografisk isoleret fra de andre pelikanarter).
Den australske pelikan fisker fra overfladen. Den arbejder i grupper for at drive fisk ind på lavere vand, hvor den nemmere kan fange fiskene. I store vandområder har man talt op til 1.900 fugle, som fisker sammen. Den kan dog også søge føde alene. Den fanger fisk ved at åbne næbbet under vandet og bruge strubeposen som et net. Når den har fanget en fisk, tømmer den posen for vand og spiser derefter fisken. Posen bruges ikke til at opbevare føde. Den spiser overvejende fisk og gerne introducerede arter som guldfisk, karpe og aborre. Når det er muligt spiser den også indfødte fisk, tilsyneladende med aborren Leiopotherapon unicolor som den foretrukne. Den australske pelikan spiser dog i mindre grad fisk end andre pelikaner. Den spiser jævnligt insekter og krebsdyr, især Cherax destructor og rejer af slægten Macrobrachium. Den spiser også andre fugle som perlegrå måge, australsk ibis og australsk grå krikand. Den tager æg, unger og voksne fugle, som den dræber ved at holde dem under vandet til de drukner. Den tager også krybdyr og padder. Der er også rapporter om, at den har taget små hunde. Den australske pelikan kan også tage føden fra andre fugle som f.eks. skarve. Der er også blevet rapporteret tilfælde af kannibalisme af unge pelikaner.
Den australske pelikan begynder at yngle, når den er to eller tre år gammel. Ynglesæsonen varierer. I tropiske områder (nord for 26°S) yngler den om vinteren, men i dele af det sydlige Australien først om foråret. Den yngler også efter kraftigt regnfald i det indre af landet uanset tidspunkt. Reden er en lille fordybning i sand eller jord, nogle gange omkranset af græs og kviste. Den australske pelikan yngler i redekolonier, som ligger på øer (som North Peron Island) eller andre beskyttede steder i nærheden af søer eller havet. Den lægger ét til fire (typisk to) kridhvide æg, der måler 93 mm × 57 mm, which often appear scratched and dirty. Æggene ruges 32 til 35 dage. Ungerne er nøgne, når de udklækkes, men får hurtigt dun. Efter udklækningen vil den største unge blive fodret mest, og de(n) mindste vil ofte dø af sult eller blive dræbt af den største unge. De første to uger fodres ungerne med opgylpet væske, men derefter får de fisk og lidt krebsdyr. Når ungerne er omkring 25 dage samler de sig i grupper i kolonien. De unge pelikaner er flyvefærdige, når de er omkring tre måneder gamle.
Den australske pelikan er ikke truet. Den er ret almindelig på levesteder, der passer til den. Ved oversvømmelsen af Lake Eyre i marts 1990 ynglede mere end 200.000 voksne fugle. Arten er fredet og viser ikke direkte tegn på, at være truet af forurening.
Flere steder som ved stranden i Monkey Mia, Western Australia og The Entrance, New South Wales, kommer pelikanerne tæt på mennesker og kan håndfodres. Den tilpasser sig hurtigt til kunstige søer, som vandreservoirer, så længe der ikke er regelmæssig sejlads på dem. Den australske pelikan er kategoriseret som ikke truet på IUCN's rødliste.
I dele af South Australia er pelikanen kendt under det aboriginske ngaarrindjeri navn, nori. Den var sangeren Ruby Hunters totem.
