Amerikansk sneskohare
Amerikansk sneskohare eller sneskohare (Lepus americanus) er en hare, der lever i Nordamerika. Dens navn kommer af de store fødder, som gør at den kan gå på sneen uden at synke ned. Den kan have hvid eller brun pels.
Sneskohare findes i næsten hele Alaska og Canada (med undtagelse af de allernordligste regioner) og desuden i dele af det øvrige USA (i nordlige og nordøstlige dele samt i Rocky Mountains).
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Tu
TusmørkePl
PlanteæderPlanteædere er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter. Det kan være meget store dyr som elefanter, eller det kan være bitt...
Tr
TrænedbrydendeLa
LandSp
SpringendePr
PrecocialGr
GræssendeSn
SnusendeLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
Le
LevendefødendeGr
GraverPa
ParringsystematiskEn
EnligIk
Ikke-migrerendeS
starter medSn
SnehvidMed en længde af 41 til 52 centimeter og en vægt omkring 1,5 kilogram regnes denne art til de mindre i slægten. Halens længde ligger mellem 3 og 5 centimeter. Ligesom sneharen (Lepus timidus) skifter sneskoharen pels før vinteren. Farven ændrer sig fra brunlig til hvid, hvad der giver en bedre camouflage i sneen. Et markant kendetegn er de 6 til 7 centimeter lange ører med sorte spidser. Pelsen skiftes kun i de nordlige dele af udbredelsesområdet. På harens fodsåler findes en kraftig pels (hovedsagelig på bagpoterne) som gør at foden ligner en snesko.
Arten lever i flere forskellige habitater som for eksempel taiga, tundra, åbne græs- og marskområder. Hvert individ lever ensomt, men der findes ofte flere indivier i samme område, med overlappende revirer. Sneskoharen er normalt aktiv i dæmringen og natten, men den er også ude ved skyet vejr. Som alle harer i slægten Lepus, kan den løbe hurtigt og svømmer godt, som er en fordel ved flugt. Sneskoharen går ikke i vinterhi.
Fødens sammensætning er afhængig af region og årstid. Haren spiser blandt andet græsser, blomster, knopper, kviste og bark. I løbet af vinteren spiser den sommetider ådsler.
Parringstiden ligger mellem marts og august. Hunnen har mulighed for at parre sig tre gange i denne tid. Drægtigheden varer i cirka 38 dage og der fødes per kuld to til fire (sjældent op til otte) unger.
