Kvækerfinken (Fringilla montifringilla) er en finke i ordenen af spurvefugle. Den yngler i skovområder i et bælte fra Norge i vest, gennem tajgaen i den nordlige del af Eurasien til Kamchatka ved Stillehavet i øst. Kvækerfinken ligner bogfinken, men adskiller sig blandt andet ved en tydelig hvid overgump. Det danske navn er en efterligning af artens stemme, der er et langtrukkent "kvææk".
Fuglen måler 15-16 centimeter. Hannen i sommerdragt (som på det tidspunkt er bræmfældet, det vil sige, hvor fjerens kanter er slidt af) har kulsort hoved med blålig metalglans på issen. På ryggen er den sort, men skællet af grå fjerbræmmer. Overgumpen og den nederste del af ryggen er hvid. Halefjer og svingfjer er sorte. Hvor bogfinken har grålige fjer i vingen, har kvækerfinken okkergule. De inderste svingfjer har en hvid plet på midten. Hagen og brystet er ligeledes okkergule, mens resten af undersiden er hvid. Langs siderne findes dråbeformede, sorte pletter.Hos hunnen er hovedets overside og ryggen gråbrunt spættet. Den hvide overgump er mindre end hos hannen. Også de gulbrune og hvide tegninger i vingen har mindre udstrækning.Næbbet er gulligt om vinteren og blåsort om sommeren.
I vinterhalvåret lever kvækerfinken mest af bog, granfrø eller urtefrø, der alle oftest tages fra jorden. Om sommeren suppleres med insekter, der også kan tages fra træerne. I oldenår kan man opleve meget store flokke af kvækerfinker i bøgeskovens skovbund. Dog kan kvækerfinken i modsætning til bogfinken tage bøgens frugter direkte fra træet.
Hunnen bygger reden nær stammen på et træ. Reden består af hår og fjer inderst og mos, bast og spind yderst. Fra sidst i maj lægger hunnen 5-7 brunlige æg med sortagtige pletter og snirkler. De ruges af hunnen i cirka 14 dage, mens begge køn fodrer ungerne, hvilket også varer cirka 14 dage.
