Stortrappe
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Familie
Slægt
ARTER
Otis tarda
Bestandstørrelse
44-57 Thou
Levetid
28 years
Tophastighed
98
61
km/hmph
km/h mph 
Vægt
3-18
6.6-39.6
kglbs
kg lbs 
Højde
75-105
29.5-41.3
cminch
cm inch 
Længde
90-115
35.4-45.3
cminch
cm inch 

Stortrappe (Otis tarda) er en stor og tung fugl i ordenen trapper som placeres i sin egen slægt Otis.

Udseende

Stortrappen er en stor og tung fugl. Hoved og hals er lysegrå. Ryg og skuldre er tværvatrede i sort og rustgult og svingfjerene er hvide med sortbrune spidser. Hannen, som er over en meter lang, bærer ved næbroden en slags moustache af lange fjer. Den betydeligt mindre hun savner denne prydelse. Stortrappen er en af verdens tungeste flyvende fugle. Hannen kan have et vingefang på 240 cm og veje op til 19 kg.

Video

Fordeling

Geografi

Stortrappen forekommer i det sydlige og centrale Europa og i dele af Asien. Arten opdeles i to underarter:

Vis mere

  • Otis tarda tarda – forekommer i det sydlige Palæarktis
  • Otis tarda dybowskii – forekommer fra det sydøstlige Rusland til Mongoliet og det nordøstlige Kina.

I Storbritannien påbegyndtes i 2004 en genudsætning af stortrappen, hvilket i 2009 ledte til den første vellykkede ynglen i landet siden 1832.

Der er dokumenteret et enkelt ynglefund fra Danmark ved Horsens i 1860, hvor en hun blev fanget på reden med æg og sendt til Zoologisk Have. Siden er den kun kendt som strejfgæst. I 1900-tallet, indtil 1950, er arten observeret 14 gange, bl.a. på Mandø, Falster, Sejrø, Langeland, Sydsjælland og Bornholm. Siden 1950 er blot otte fugle set på endagsbesøg i landet, senest i 1970'erne.

Vis mindre
Stortrappe habitatkort

Klimazoner

Stortrappe habitatkort
Stortrappe
Attribution-ShareAlike License

Vaner og levevis

Stortrappen lever og yngler på åbne sletter, agerjorde, heder og stepper. Hannens spil er spektakulært, blandt andet vender han "ud og ind" på fjerdragten. Hunnen lægger tre olivengrå, brunplettede æg i en fordybning i jorden. Stortrappen er sky og forsigtig samt opholder sig altid i åbne områder, langt fra mennesker. Den trives ikke i snerige vintre eftersom den så er nødt til at trække til andre områder for at finde føde.

Sæsonbestemt adfærd
Fuglens skrig

Føde og ernæring

Føde Omnivor

Parringsvaner

PARINGSADFÆRD

Bestand

Bestandtal

Den internationelle naturbeskyttelsesorganisation IUCN kategoriserer arten som sårbar. Verdenspopulationen blev i 2014 vurderet til at være mellem 44.000 og 57.000 individer. Desuden er den i kraftig tilbagegang på grund af jagt, pesticider i landbruget og tab af levesteder.

Referencer

1. Stortrappe artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Stortrappe
2. Stortrappe på IUCNs rødlisteside - http://www.iucnredlist.org/details/22691900/0
3. Xeno-canto fuglekald - https://xeno-canto.org/595430

Flere fascinerende dyr at lære om