Storkjove (Stercorarius skua) er en fugl i kjovefamilien. Den er kraftigt bygget, 50 til 58 cm lang og har en vingespændvidde fra 125 til 140 cm. Yngleområderne iigger på Island, i Norge, på Skotlands øer og på Færøerne, hvorfra navnet Skua stammer. Den lever som snylter på havfugle, og af havfugle dvs som rovfugl. Ligesom de andre kjover angriber den mennesker, der kommer for tæt på ynglekolonien. Vinteren tilbringer den på det åbne Atlanterhav. Storkjoven er den største af de fire kjovearter, der forekommer i Danmark,
Da
DagaktivNa
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Kø
KødæderÅd
ÅdselæderÅdselædere er dyr, der lever af andre døde dyr, som de ikke selv har slået ihjel. For eksempel regnes gribbe, sjakaler og spyfluer for ådselædere.D...
Fo
ForsamlendeÆg
ÆglæddendePr
PrecocialHa
HavfugleHavfugle er fugle der er tilpasset marine miljøer. Der findes en stor variation med hensyn til levevis og udseende, men de har også mange ligheder,...
Se
SemiakvatiskLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
To
ToprovdyrEt toprovdyr - også kaldet superrovdyr, topkonsument, er et rovdyr, der udgør det øverste led af en fødekæde.[uklar kilde] Toprovdyr defineres som ...
Hø
Højtsvævende fugleMo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
So
SocialKo
KolonialistiskMi
MigrerendeG
starter medPå afstand virker den næsten ensfarvet brun bortset fra store brune felter i vingen både på over- og underside. Den flyver tungt og næbbet er groft og sort. Den kan variere i fjerdragten, mem ikke så meget som andre kjover. De juvenile fugle kendes på at kroppen er mere jævntfarvet og vingefelterne lidt mindre og de kan derfor let forveksles med mellemkjove.
Den yngler i Nordatlanten, i det nordlige Skotland, Island, Færøerne og så langt nordpå som Svalbard. De kan yngle i små eller større kolonier på høje klippeøer og højtbeliggende, fugtige kystheder.
De flyvefærdige unger tilbringer deres første vinter ud for Vestafrika og Brasilien. Næste sommer bliver de i nærheden af vinterkvarteret, men året efter søger de mod nord, hvor de kan ses helt op til Grønland og Ishavet.
De ikkeynglende unge storkjover kan oversomre i Skagerrak og Kattegat. Om efteråret kan de i et større antal ofte observeres langs Jyllands vestkyst.