Ø

Kreta

48 arter

Kreta er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.

Geografi

Bjerge når helt op i en højde af 2456 meter og deler øen i 4 amter (præfekturer), hver med sit særpræg. Fra vest mod øst hedder de Chania, Rethimnon, Iraklion og Lassithi. Hver af disse er igen opdelt i et antal provinser. De største byer på øen ligger på nordsiden og ud til havet. Iraklion har en befolkning på ca. 115.000 indbyggere, Chania ca. 50.000. Øens samlede befolkning er på godt 500.000.

Kreta har mere end 150 km sandstrand. Heraf to pragtfulde strande vest for Chania. I det nordøstlige hjørne af øen ligger Europas eneste naturlige palmelund. Kournassøen i Chania-området er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta med et areal på 160.000 m² – lidt afhængig af årstiden. Kreta er temmelig bjergrig med fire bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida. Længere mod øst ligger Lassithi-bjergene med toppen Dikti og længst mod øst ligger den lavere bjergkæde Thripti.

De samme geologiske kræfter, som skabte bjergene, har også skabt nogle imponerende kløfter på øen. Den mest berømte er Samaria-kløften – Europas længste kløft på ca. 18 km. I den østlige del af Kreta ligger Kilada ton Nekron – Dødens dal, navngivet efter fund af minoiske grave på stedet.

Der findes mere end 2.000 huler rundt om på øen. Helt tilbage til 3.000 f.Kr. er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder. I Spileo Eilithias var en kult, som tilbad Eilithia, gud for fødsler. Spileo Dikteon Andron på Lassithi-sletten regnes for Zeus' fødested. Spileo Melidoniou var stedet for en tragisk begivenhed i 1824, hvor 300 indbyggere havde søgt tilflugt for de tyrkiske tropper. Da de nægtede at komme ud, spærrede tyrkerne åbningen med brændbart materiale, som de antændte. Alle beboerne omkom.

Klima

Kreta har formentlig Europas mildeste klima. Den stærke nordvestenvind – meltemi – bringer en smule kølighed på de hede juli- og augustdage. Regn i sommerperioden forekommer ikke. Foråret starter i begyndelsen af april, hvor de vilde blomster pryder hver mark og vejside, og hvor luften er mættet med duft af appelsiner og citroner. Bjergene bevirker dog, at der kan være udtalte forskelle i vejret i de forskellige områder af øen. Vinteren er mild og temperaturen når kun sjældent under 10 grader celsius. I april nærmest eksploderer foråret og går over i sommer. Stigningen i temperaturen og det varme vejr fortsætter ind i sensommeren.

Fauna

Kreta er kendt for gedearten Kri-kri samt den kretensiske vildkat.

vise mindre