Familie

Kaskelothval

1 arter

Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus), eller blot kaskelot, er verdens største tandhval. Kaskelotten findes ved og udenfor kontinentalsoklen i de fleste have over hele verden. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til ca. 55 ton. Hunnerne bliver kun op til 13 m og vejer op til 20 ton.

Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende hvaler, og dykketider på over 1 time og dybder på 1000 meter eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.

Kaskelothvalen er med sin store næse med spermacetorganet et aktivt jagende rovdyr, der på stor dybde finder og fanger sit bytte ved hjælp af lyd, på samme måde som man måler afstand og retning ved hjælp af ekkolod.

Kaskelothvalen findes i alle verdens havområder. Hannene finder man fra iskanten i polarområderne til tropiske farvande, mens hunner og unger foretrækker subtropiske og tropiske farvande, hvor vandets temperatur er mindst 15 grader Celsius. I farvandene omkring Danmark findes derfor alene hanner.

Kaskelothvalerne findes på og udenfor kontinentalsoklen. Kaskelothvalerne foretrækker store dybder, og er derfor ikke ofte forekommende i danske farvande. Kaskelothvaler observeres i Nordsøen og er talrig i Norskehavet.

vise mindre