Grønåret kålsommerfugl
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Pieris napi

Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi) er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Arten er udbredt over hele Europa og i de tempererede dele af Asien og Nordamerika. I Danmark er den grønårede kålsommerfugl almindelig over hele landet, selv på mindre øer. Man kan møde sommerfuglen i skove og i områder med næringsrig og gerne fugtig jord. Den dukker frem samtidig med aurora i begyndelsen af maj og kan ses helt hen i oktober.

Udseende

Den grønårede kålsommerfugl kan forveksles med både stor og lille kålsommerfugl, men den har små gråsorte trekantede pletter på forvingens søm, der markerer ribberne, hunnens tegninger er her tydeligere end hannens. Bagvingernes underside har farvede ribber, der fremtræder olivengrønne. Den olivengrønne farve bliver dog svagere om sommeren. Artens farver varierer meget mellem generationerne og mellem hvert individ.

Vaner og levevis

Føde og ernæring

Parringsvaner

Den grønårede kålsommerfugl har to generationer hen over sommeren i Danmark. Æggene lægges på korsblomster, gerne sammen med æg af aurora. Larverne fra de to arter konkurrerer ikke, da auroralarverne æder af skulperne og larverne af grønåret kålsommerfugl æder plantens blade. Efter en uge klækkes æggene og larverne er udvoksede efter 2-3 uger. Larverne forpupper sig herefter og puppen klækkes efter ca. en uge. Den anden generation overvintrer i puppestadiet til næste forår.

Vis mere

Den grønårede kålsommerfugl vandrer ikke som stor og lille kålsommerfugl.

Vis mindre

Bestand

Referencer

1. Grønåret kålsommerfugl artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8n%C3%A5ret_k%C3%A5lsommerfugl

Flere fascinerende dyr at lære om