Ildsalamander (Salamandra salamandra) er en europæisk padde i familien egentlige salamandre.
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Kø
KødæderIn
InsektædereBl
BlødOr
OrmeædendeLa
LandGi
GiftigEn
EnligSo
SommerdvaleDv
DvaleDvale eller hi er en tilstand som mange dyr og planter benytter til at komme igennem ugunstige perioder. Det kan fx være perioder med tørke, mangel...
Ik
Ikke-migrerendeF
starter medIldsalamanderen har en kort, cylindrisk hale og korte ben med brede tæer. Der er stor variation i farven. De kan være sorte med gule tegninger i form af prikker eller striber, eller gule med sorte tegninger, eller rødlige eller orange og sorte. Ildsalamanderen har to rækker af giftkirtler ned langs ryggen og to store parotoidkirtler i nakken. Der udskilles en mælkehvid gift fra disse kirtler hvis dyret angribes.
Ildsalamander findes i store dele af Central-, Øst og Syeuropa hvor den som helhed ikke regnes som truet, men der er været alvorlige nedgange i bestanden i nogle områder i især Holland og Spanien. Blandt årsagerne er tab af habitatområder, udsættelse af rovfisk og øget tørke i Spanien. Tidligere har salamandrebestande i Nordafrika og Sydøstasien som nu regnes for selvstændige arter, også været betragtet som ildsalamandre.
Ildsalamanderen findes hovedsageligt i våde løv- eller blandingsskove, sjældere i nåleskov, nær vandløb. De kan også findes i skovlysninger, skovkanter, klipper og områder med tæt buskads eller urteartig vegetation. De foretrækker steder som er dækket af nedfaldne blade eller andet dødt plantemateriale eller mos, men er de ret tolerante over for ændrede omgivelser og er f.eks. også fundet i haver. De lever i højder op til 2.500 m.
Ilssalamanderen giftsekret indholder flere alkaloider som kan fremkalde muskelkramper, hypertension og hyperventilering hos hvirveldyr. Hos raske mennesker vil giften normal kun give svag hudirritation. Hos meget følsomme mennesker og spædbørn kan der også komme kvalme, vejrtrækningsbesvær og opkastning. Uerfarne hunde og katte som har spist salamandre er i nogle tilfælde døde af forgiftningen. Der er konstateret stofferne samandarin (C19H31NO2), samandaridin (C21H31NO3) og samandaron (C19H29NO2), som kaldes salamander-alkaloider, i giften.
Ud over forsvar mod rovdyr tjener hudkirtelsekretionen til at hæmme bakterie- og svampevækst på den fugtige hudoverflade.
Voksne ildsalamandre er landdyr. Om dagen ligger de i skjul under træstammer eller sten. De kommer frem om natten og efter regn for at spise smådyr som regnorme, insekter og nøgensnegle. De fleste underarter føder 12-50 veludviklede larver i vandhuller eller vandløb hvor de lever indtil de gennemført deres metamorfose. Hos underarterne S.s. bernardezi og S.s. fastusa kan larverne blive i hunnens æggeleder indtil de er når deres voksne form, hvorefter hunnen føder 2-8 unger på land.
