Agerhønen
Agerhønen (latin: Perdix perdix) er en fasanfugl i det åbne landskab. Den er yndet jagtvildt og bliver i det samme område året rundt. Den er den mindste hønsefugl, der lever vildt i Danmark, hvor den desuden er naturligt hjemmehørende. Den findes i store dele af Mellemeuropa samt England. De nordligste forekomster er den centrale del af Sverige og Sydnorge.
Agerhønen er lille, buttet og grålig med rødbrune farver på kind og vinge. På nederste del af brystet er en mørkebrun plet ("brystskjoldet"). Den er 28-32 cm. lang, vejer 350-450 g. og har et vingefang på 45 – 48 cm.
De forekommer naturligt i Danmark modsat fasaner, der er indført og stadig må udsættes. Arten er standfugl i Danmark.
Agerhøns er udpræget markfugle: De lever i agerlandet, på marker, enge osv. De var rimeligt almindelige over hele landet, men er nu gået kraftigt tilbage pga. de ensformige landskaber, som skabes af industrielt landbrug med monokultur. Dette skyldes bl.a. agerhønsenes behov for afvekslende land med mange forskellige afgrøder og ledelinjer. Agerhøns er en af de arter, der er hårdest ramt af strukturændringerne i landbruget.
Agerhøns lever af frø og skud, som de finder på markerne. De er meget afhængige af en vis mængde urter på markerne. Ud over planteføden tager agerhønsene insekter og edderkopper – specielt i yngletiden. Kyllingerne er helt afhængige af insekter og anden dyrisk føde de første 2-3 leveuger.
Agerhøns anbringer deres reder på jorden i græs og urtevegetationen eller i lodne grøfter. I maj/juni lægger de 10-20 æg og ruger i 23-25 dage. Fra ungerne kommer ud af æggene til de er flyvefærdige går der kun godt to uger, hvoraf de bliver i reden i ca. 12 dage. Agerhøns er monogame, og hannen og hunnen er fælles om pasningen af ungerne. De træffes derfor ofte i flok. Ungerne holder sammen med forældrefuglene hele vinteren og forlader først familieflokken ved udparringen om foråret for at etablere sig i egne yngleterritorier. Parrene tolererer typisk ikke andre agerhøns i samme territorium.