Lille korsnæb
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Familie
Underfamilie
Slægt
ARTER
Loxia curvirostra
Bestandstørrelse
90-180 Mlnlnn
Levetid
8 years
Vægt
31-42
1.1-1.5
goz
g oz 
Længde
14-16
5.5-6.3
cminch
cm inch 
Vingefang
25-27
9.8-10.6
cminch
cm inch 

Lille korsnæb (Loxia curvirostra) er en fugl i familien finker, der er udbredt i nåleskovene i Europa, Asien og Nordamerika. Arten kan med sit specielle næb åbne koglerne og derved komme til frøene. I Danmark findes den både som ynglefugl og trækgæst nordfra, men antallet veksler meget fra år til år.

Udseende

Lille korsnæb er en 16,5 centimeter stor spurvefugl, der bedst kendes på sin stemme og det specielle næb, hvor spidserne af overnæb og undernæb krydser hinanden. Hannen er rød på kroppen med brune vinger. Hunner er grågrønne eller gulgrønne, og ungfuglene ligner hunnerne, men er stribede.

Vis mere

Arten kan være svær at skelne fra stor korsnæb, og kendes bedst på næbbets proportioner. Hoved og næb hos stor korsnæb er større og mere papegøjeagtigt, idet højden af næbbet svarer til undernæbbets længde. Næbbet hos lille korsnæb er derimod forholdsvist længere.

Stemmen kan ofte være et bedre kendetegn end fjerdragten. Fra både siddende og flyvende fugle af lille korsnæb høres et metallisk, vidtlydende kib-kib eller kyb-kyb. Fra især siddende fugle af stor korsnæb høres derimod et dybere, nasalt døb-døb. Fra flyvende fugle af stor korsnæb høres desuden et kyb-kyb, der minder om kaldet hos lille korsnæb.

Vis mindre

Vaner og levevis

Sæsonbestemt adfærd
Fuglens skrig

Føde og ernæring

Lille korsnæb lever især af frø fra gran, men kan også tage frø fra mindre fyrrekogler eller f.eks. rønnebærrenes sten.

Vis mere

Grankoglerne bearbejdes på stedet, mens de små kogler fra bjergfyr transporteres til et egnet sted, ofte på jorden, for bearbejdning.

Vis mindre

Parringsvaner

PARINGSADFÆRD

Lille korsnæb er den mest udbredte af korsnæbbene og findes over et stort område på den nordlige halvkugle. I Europa findes arten med spredte bestande i næsten alle lande, ligesom den findes i dele af Nordafrika og i store dele af Asien og Nordamerika.

Vis mere

I Danmark begyndte lille korsnæb første gang at yngle i midten af 1800-tallet, da hede og klitter blev beplantet med nåletræer. Nu ses den yngle over det meste af landet, men antallet er meget afhængig af frøsætningen hos gran. Den er kendt for i nogle år at optræde invasionsagtigt. I 2000 vurderedes antallet af ynglepar at være omkring 2000.

Det er også en almindelig trækgæst nordfra hele året, men især i oktober måned.

Arten lever parvis i territorier og yngletiden kan begynde allerede i december, men som regel lægges de tre eller fire æg i februar eller marts. Reden placeres oftest højt i en gran eller fyr. Æggene udruges af hunnen på omkring to uger og ungerne forlader reden efter cirka 17 dage. De mades herefter i yderligere mindst tre uger.

Vis mindre

Bestand

Coloring Pages

Referencer

1. Lille korsnæb artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Lille_korsn%C3%A6b
2. Lille korsnæb på IUCNs rødlisteside - http://www.iucnredlist.org/details/22720646/0
3. Xeno-canto fuglekald - https://xeno-canto.org/707683

Flere fascinerende dyr at lære om