Skovpiber
Kongerige
Dyr
Stamart
Klasse
Orden
Slægt
ARTER
Anthus trivialis

Skovpiber (Anthus trivialis) er en mindre spurvefugl, der yngler over det meste af Europa og i Asien mod øst til Mongoliet. I Danmark er den ret almindelig i skovlysninger eller på heder med spredt trævækst. De danske fugle er trækfugle, der overvintrer i tropisk Afrika. Skovpiberens fjerdragt ligner de andre piberes og den kendes derfor bedst på stemmen.

Vis mere

Det videnskabelige artsnavn trivialis betyder 'almindelig' på latin.

Vis mindre

Udseende

Den 15 centimeter store skovpiber ligner meget engpiberen. Den adskiller sig ved at undersidens grundfarve er gullig eller orangebrun. Desuden danner undersidens pletter i højere grad striber end hos engpiber. Oversiden har en gråbrun bundfarve med mørke striber. Vingerne har et ret tydeligt vingebånd.

Fordeling

Geografi

Arten yngler i det meste af Europa bortset fra Island, Irland og visse af de sydlige og sydvestlige dele. I Asien yngler den i et bælte mod øst til Mongoliet. Underarten haringtoni yngler i dele af Centralasien, f.eks. det nordvestlige Himalaya.

Vis mere

Den er meget almindelig i Norden, hvor den regnes som den tredje mest almindelige fugl. I Danmark er den især almindelig i Jylland. I nogle af Vestjyllands lyngbevoksede klitter er den sammen med bynkefuglen blandt de almindeligste fuglearter. Den findes også talrigt i Jyllands hedeegne med spredt træbevoksning eller i læhegn. I øvrigt findes den i lysninger eller skovbryn i både løv- og nåleskov.

Skovpiberen er en almindelig trækgæst i Danmark fra eller til det øvrige Skandinavien, hvor den om foråret er talrigst i begyndelsen eller midten af maj og om efteråret især i slutningen af august og begyndelsen af september. Efterårstrækket passerer mest over den østlige del af landet. Fuglene overvintrer i de tørre områder af tropisk Central- og Østafrika.

Vis mindre
Skovpiber habitatkort
Skovpiber habitatkort

Vaner og levevis

Levevis
Sæsonbestemt adfærd
Fuglens skrig

Føde og ernæring

Parringsvaner

Skovpiberen har sin rede direkte på jorden, ofte under en busk. Den ligner de andre piberes reder, men er altid foret med mange hår. De oftest 5 æg lægges i begyndelsen af juni og ruges af hunnen i omkring 14 dage. Ungerne fodres af begge forældrefugle og er flyvefærdige 16-20 dage gamle, men forlader reden nogle dage tidligere.

Vis mere

I Danmark forekommer meget ofte to kuld per sæson.

Vis mindre

Bestand

Referencer

1. Skovpiber artikel på Wikipedia - https://da.wikipedia.org/wiki/Skovpiber
2. Skovpiber på IUCNs rødlisteside - https://www.iucnredlist.org/species/22718546/131985523
3. Xeno-canto fuglekald - https://xeno-canto.org/707768

Flere fascinerende dyr at lære om