Tranen (latin: Grus grus) er en stor, langbenet og langnæbbet fugl, der findes i Europa, Asian og Afrika, hovedsageligt i vådområder. Da Grus grus er den eneste regelmæssigt forekomne art i Danmark kaldes den blot "trane", men der er i alt 15 trane-arter, hvoraf jomfrutranen (Grus virgo) og prærietranen (Grus canadensis) er meget sjældne besøgende i landet.
I Danmark forsvandt tranen som ynglefugl i midten af 1800-tallet, men genindvandrede i 1953. I de efterfølgende årtier forblev bestande meget lille (under 5 ynglepar), men langt større antal trækker over Danmark mellem deres yngleområder i det øvrige Skandinavien og deres overvintringsområder i Sydeuropa. Siden 1990'erne er den danske ynglebestand vokset hurtigt, og var på over 750 par i 2022. Samtidig er et stigende antal traner begyndt at overvintre i Danmark.
Trane er en meget stor fugl med lange ekstremiteter og lang hals. Fuglene måler typisk 95–120 cm og vejer omkring 4,5–6,1 kg beroende på køn og underart. Enkeltindivider kan imidlertid blive op mod 130 cm høje. Vingespændet er normalt 180–200 cm, men kan i visse tilfælde blive op mod 220 cm.
Fjerdragten er hovedsagelig skifergrå. Hoved og øverste del af hals er sort og har en karakteristisk bred hvid rand, som løber fra bagsiden af øjnene og ned langs siderne af halsens overdel. Hovedet har en bar rød isseplet, som er mere brunlig hos ungfuglene. Øjnene har gul til orange iris. De inderste armsvingfjer er modificerede, de er sorte yderst, og giver fuglene en strudselignende stuss. Stjerten er kort og vifteformet, men er stort set kun synlig, når fuglene kommer ind for landing.
Tranens yngleområde omfatter det nordlige og centrale Europa, Rusland, Centralasien og Tyrkiet, mens overvintringsområderne er i sydeuropa, den nordlige halvdel af Afrika, og det sydlige Asien. Dens nordlige udbredelse er nogenlunde sammenfaldende med tundraens sydgrænse, mens dens sydlige udbredelse som ynglefugl i Europa strækker sig fra Ungarn over Kyiv til nedre Volga. Dens europæiske bestand faldt voldsomt fra 1800-tallet og frem, men som følge af bedre beskyttelse og naturgenopretning er den steget voldsomt fra slutningen af 1900-tallet, og arten er genindvandret i flere områder, som den ellers var forsvundet fra. De største ynglebestande er i Rusland, Finland (30-40.000 par i 2009), Sverige (omkring 30.000 par i 2012), og Polen (20-22.000 par).
Den udstøder høje karakteristiske trompetskrig, "kråå", som kan høres flere kilometer.
Den yngler i moser og andre uforstyrrede sumpede områder, ofte hvor der findes spredt træbevoksning. Traner yngler først, når de bliver 5-6 år gamle. I yngletiden fører tranen en skjult tilværelse. Yngel foregår ved, at to grøngrå æg med mørke pletter lægges i reder på eller nær åben græseng. Forældrene ruger på æggene i fire uger.
Den spiser insekter, krybdyr, amfibier, mus og plantedele.
Typisk for tranen er, at den skrider roligt afsted på en majestætisk måde. I flugt holdes den lange hals udstrakt.
Tranen er en trækfugl. Ankomsten er som regel i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Den forlader sine nordlige ynglepladser igen omkring midten af oktober. Ved en optælling i Estland i 1983 opgjordes, at omkring 24.000 traner trak gennem landet. Den nordeuropæiske bestand overvintrer hovedsageligt i Spanien og det sydlige Frankrig. Under trækket kan mere end 25.000 traner mellemlande ved Hornborgasjön i Sverige, før de drager videre til ynglepladserne omkring Østersøen.
