Sanglærken
Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele. Lærken er en af Danmarks almindeligste fugle, hvor den som oprindelig græssteppefugl har formået at tilpasse sig det åbne kulturlandskab.
Sanglærken er på oversiden brunt stribet med lyse fjerkanter. Halsen og brystet er gråbrune med tætte mørkebrune pletter, der fortsætter langs bugens sider. Resten af undersiden er gråhvid. Hannen rejser ofte issefjerene til en lille top, der dog ikke er så lang og spids som hos toplærken.
Oversiden af svingfjerene er mørkebrune med lysebrune kanter og oversiden af vingen har en hvidlig bagkant, mens undersiden af vingen er gråhvid. Halen er trefarvet: de yderste fjer er i forskellig grad hvide, så følger nogle rent mørkebrune fjer, mens de midterste fjerpar har gråbrune bræmmer. Det gråbrune næb er svagt nedadbuet. Fødderne er lysebrune med en lang, lige bagklo.
Han og hun er ens. Dog er hannen lidt større end hunnen. Lærken måler omkring 18 centimeter i længden, har et vingefang på 30-36 centimeter og vejer 33-45 gram.
Vinterdragten har en kraftigere gullig farve end sommerdragten, mens de unge fugle på oversiden er rustbrune.
Sanglærken findes over næsten hele Palæarktis. Den er formentligt oprindeligt tilknyttet græsstepper i det sydøstlige Europa og Asien, men har siden bredt sig spontant sammen med agerbrugskulturen. Udbredelsesområdet rækker fra Irland og Portugal i vest til Kamtjatka og Japan i øst. I nord-sydlig retning rækker arealet fra nordspidsen af Norge til Nordafrika, Italiens sydspids (inklusiv Sicilien) og det nordlige Grækenland; længere mod øst dækker området fra cirka 69 °N til det sydøstlige Tyrkiet, med isolerede forekomster indtil Centralasiens bjerge, Tian Shan, Mongoliet og Nordkorea.
De de største tætheder findes i Jylland, i det vestlige og sydlige Sjælland samt på Bornholm, der dog endnu ikke er markeret på kortet over sanglærkens udbredelse..
Sanglærkens sang bemærkes allerede i det tidligste forår. Som en prik højt på himlen synger lærken energisk allerede fra de første forårsdage. Er vinteren mild synger lærken foråret i møde allerede i februar. Selve fuglen er beskeden grå og brun i farven, men lærkens sang gør den skattet som en af de mest afholdte fugle i Danmark. Den er mere almindelige på uopdyrkede enge og strandenge end på veldyrket agerland.I Danmark er sanglærken karakterfugl i det åbne opdyrkede landskab. Den kan desuden yngle på åbne heder, strandfælleder og sparsomt bevoksede klitter. Den forekommer i hele landet, også på mindre øer. Bestanden er dog mere end halveret i de tre årtier, der er gået siden 1976. Siden dette år er arten blevet fulgt nøje af Dansk Ornitologisk Forening. Årsagen menes at være den ændrede landbrugsdrift, der har fjernet en del af sanglærkens fødegrundlag på grund af blandt andet øget brug af pesticider.
Sanglærken er Danmarks 3. mest almindelige fugl, og i 2011 blev antallet af ynglende par anslået til ca. 700.000.
Sanglærken løber i duknakket stilling, flyver i bløde buer, virker i flugten rund og bred fortil og svirrer ofte før nedslag.
Forårstrækket finder sted fra december-januar til ind i maj, og enkelte individer kan i denne periode flyve mange gange frem og tilbage afhængigt af vejrforholdene. Efterårstrækket er fra september til november.
Sanglærken er en vejrfugl, der først trækker bort, når vejret er dårligt. Vinterkvarteret er Vest- og Sydvesteuropa. En del af bestanden er standfugle. Der er desuden et stort gennemtræk af fugle fra den skandinaviske halvø og Finland, især i marts og oktober.
Sanglærken bygger sin rede af græs på jorden, skjult i lav vegetation på marker og enge og oftest så langt væk fra buske og træer som muligt, fordi disse bruges som udkigsposter af rovfugle og kragefugle. På de dyrkede marker anbringes reden ofte i markskel, vejgrøfter og lignende uforstyrrede steder. De 4-6 æg er godt kamuflerede.
I Danmark er fire æg det mest normale i første kuld, mens det er fem æg i andet kuld. Æggene har en hvidgrå til grågrøn bundfarve og er dækket af brune pletter. Hunnen ruger æggene alene i 11 dage. Æggene lægges midt i april, og ungerne forlader reden allerede efter 9-10 dage, men evner typisk først at flyve en uge senere. Ungerne forlader reden efter cirka 8 dage, endnu inden de kan flyve. De fodres stadig uden for reden, indtil de er omkring en måned gamle. Sanglærken har sædvanligvis to kuld om året. Sanglærken er hurtig til at begynde forfra, hvis dens æg eller unger tages af fjender som krage, skade, rørhøg, tårnfalk, ræv, lækat eller huskat.
